Porte snyder Valverde for sejren i Catalonien

Alejandro Valverde vandt sin tredje etapesejr i årets Catalonien Rundt, men det rækker ikke til samlet sejr, da Richie Porte lige nøjagtig holdt fast i føringen

Alejandro Valverde vandt på ny, men det var ikke nok. Richie Porte vandt samlet Volta a Catalunya med fire sekunder foran spanieren. (Foto: EFE)
Alejandro Valverde vandt på ny, men det var ikke nok. Richie Porte vandt samlet Volta a Catalunya med fire sekunder foran spanieren. (Foto: EFE)

Den spanske cykelrytter Alejandro Valverde var lige ved at indhente australieren Richie Porte i det samlede klassement af Catalonien Rundt.

Søndag vandt Valverde fra Movistar for tredje gang en etape i årets udgave, da han kom først over målstregen på syvende og sidste etape. Etapesejrens 12 bonussekunder var dog ikke nok til at tage den samlede sejr.

Se også: Valverde napper endnu en etapesejr

Team Skys Richie Porte endte nemlig samlet fire sekunder foran Valverde og kunne dermed tage endnu en stor skalp i begyndelsen af cykelsæsonen.

For to uger siden vandt Richie Porte Paris-Nice for anden gang i karrieren.

På søndagens 126,6 kilometer lange etape, der startede og sluttede i Barcelona, kom Valverde lige akkurat i mål foran franskmanden Bryan Coquard og russeren Sergei Chernetski.

Se også: Ny dårlig dag for Tinkoff-Saxo: Contador i asfalten

Samme Chernetski vandt lørdagens etape, der var russerens første i karrieren.

Italieneren Domenico Pozzovivo var fem sekunder efter Richie Porte i den samlede stilling, mens Tinkoff-Saxos Alberto Contador sluttede yderligere to sekunder længere ned i det tætte klassement.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere