Professor: - Ingen garanti for rene VM-løb

Denne uges nykårede verdensmestre er underlagt alle tiders mest avancerede antidopingsystem. Det er bare ingen garanti for, at de er rene, siger idrætsprofessor Verner Møller

Professor Verner Møller er en af de ivrigste debattører i dopingdebatten. Han har skrevet flere bøger om emnet - senest 'The Antidoping Crisis in Sport' sammen med den britiske professor Paul Dimeo. Foto: Jan Dagø / Ritzau Scanpix.
Professor Verner Møller er en af de ivrigste debattører i dopingdebatten. Han har skrevet flere bøger om emnet - senest 'The Antidoping Crisis in Sport' sammen med den britiske professor Paul Dimeo. Foto: Jan Dagø / Ritzau Scanpix.

I Yorkshire i England kåres i denne uge en stribe nye verdensmestre, som er underlagt alle tiders mest avancerede antidopingsystem. Mange af dem skal konstant holde antidopingmyndighederne orienteret om deres opholdssteder, og de skal afgive blod og urin, når det bliver forlangt af dem.

De har opgivet at have fuld kontrol over deres liv til fordel for et system, der potentielt kan knuse deres tilværelse. Findes der ulovlige stoffer i deres organisme, er de skyldige, indtil andet er bevist. Ikke omvendt, som det er gældende for enhver i det omgivende samfund.

Alt dette til trods er der ingen som helst garanti for, at de nye verdensmestre er rene og har vundet deres regnbuestribede trøjer i ædel kappestrid. Ikke mindst mikrodosering af de ulovlige stoffer gør det yderst vanskeligt for antidopingmyndighederne at afsløre doping.

Det fastslår idrætsprofessor Verner Møller fra Aarhus Universitet, som har en stribe bøger om doping bag sig og i år har udgivet ‘The Anti-Doping Crisis in Sport’ sammen med den britiske universitetsprofessor Paul Dimeo.

- Man hører gang på gang tale om, at kulturen er forandret i cykelsporten, som har vendt sig mod brug af doping, men grundlæggende er tilskyndelsen til at dope sig den samme som altid, siger Verner Møller.

- Det gælder om at komme først, og det gælder om at tjene penge. Det er det, der får folk til at dope sig, og det gælder for alle og over hele verden. 

- Tilskyndelsen til at bruge doping er uændret, så selvfølgelig kan man ikke som tilskuer føle sig sikker på, at man ikke bliver bedraget, siger Verner Møller.

Incitamentet til at dope sig er også gældende for danske ryttere, men fristelsen er langt mindre i Danmark og lande, vi kan sammenligne os med, end den er i lande, hvor levestandarden er lavere, vurderer Møller.

- Præmiepenge og de store kontrakter er vigtige for danske ryttere, men pengene er langt vigtigere for ryttere, der kommer fra for eksempel Colombia, Slovenien og Kasakhstan, siger Verner Møller.

I de senere år har ryttere fra mindre cykelsportsnationer i høj grad præget cykelsporten. De tre Grand Tours blev i år vundet af Richard Carapaz fra Ecuador, Egan Bernal fra Colombia og Primoz Roglic fra Slovenien. Carapaz og Roglic stiller også op ved VM.

Alle tre kører på hold, der har valgt at stå uden for MPCC, hvilket Verner Møller finder ‘en tanke værd’. MPCC er en privat sammenslutning af hold, som for at øge sportens troværdighed tager særlige forholdsregler i kampen mod doping.

Verner Møller anklager ingen for doping, men konstaterer blot, at den kulturændring, som ofte hævdes at have minimeret doping i cykelsporten, er et fænomen, der især trives i velstående lande.

- Er man colombianer eller slovener, kan man forsørge sig selv, hele sin familie og endog hele sin landsby, hvis man vinder nogle gode løb og får en god kontrakt, siger Verner Møller.

- Der vil altid være ryttere, der er villige til at løbe den lille risiko, der er ved at dope sig, for gevinsten er enorm. Det er umoralsk at dope sig, hedder det, men det er også umoralsk ikke at sørge for sin familie.

Møller kalder det naivt at tro, at rytterne skulle være holdt op med at udnytte enhver mulighed for at vinde. Der er ingen grund til at tro, at cykelryttere nu om dage er udstyret med en særlig moral, der forbyder dem at dope sig.

- Kun den mest naive iagttager kan i dag føle sig snydt, når en rytter fældes for doping, siger Møller.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Savner topholdene

Roger Legeay, der er præsident for Mouvement Pour un Cyclisme Crédible (MPCC), ærgrer sig over, at de tre hold, der i år vandt cykelsportens største etapeløb, ikke vil være medlem af sammenslutningen.

- Det ville øge cykelsportens troværdighed, hvis alle hold var medlem. Mistanken mod cykelryttere ville være mindre, hvis alle hold var medlem af MPCC, siger Legeay til Ekstra Bladet.

MPCC kom på alles læber i 2015, da Astana-rytteren Lars Boom fik målt kortisol-værdier, som ifølge MPCC's regler skulle holde ham ude af Tour de France. Teamchef Alexandr Vinokurov (billedet) valgte imidlertid i stedet at melde sit hold ud af MPCC. Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix.
MPCC kom på alles læber i 2015, da Astana-rytteren Lars Boom fik målt kortisol-værdier, som ifølge MPCC's regler skulle holde ham ude af Tour de France. Teamchef Alexandr Vinokurov (billedet) valgte imidlertid i stedet at melde sit hold ud af MPCC. Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix.
 

MPCC søger ad frivillighedens vej at øge sportens troværdighed ved at følge skrappere regler i kampen mod doping end de officielle, der er udstukket af det internationale antidopingagentur WADA.

Især brugen af kortison, som lovligt kan bruges uden for konkurrence til at dæmpe inflammation og samtidig er præstationsfremmende, bekæmper MPCC indædt.

- Vi har vores filosofi, men det betyder ikke, at hold, der ikke er med os, har en tvivlsom indstilling til tingene. Det ville være forkert at hævde det, siger Legeay.

Riwal-Readynez er som det eneste danske hold medlem af MPCC. Syv af de 18 World Tour-hold er medlem, mens 21 prokontinentalhold, ni kontinentalhold og fem kvindehold er medlemmer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Antidoping-chef: - Systemet er bedre end nogensinde

Direktør i Anti Doping Danmark, Michael Ask. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Direktør i Anti Doping Danmark, Michael Ask. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

Den danske toprytter Michael Valgren, som søndag er en del af det danske VM-hold, har i år kun afgivet én dopingtest uden for konkurrence. Det meddelte han i sidste uge på Twitter.

En anden rytter på World Tour-niveau afslører over for Ekstra Bladet, at han ‘nok et par gange’ er testet uden for konkurrence i denne sæson. 

De er næppe de eneste i feltet, der så sjældent bliver testet, men alligevel er chefen for Anti-Doping Danmark, Michael Ask, overbevist om, at systemet er bedre end nogensinde.

- Der er ingen garanti for noget her i verden, så det ville være naivt at tro, at doping er udryddet eller nogensinde vil blive det, siger Michael Ask.

- Men man kan sige, at cykelsporten sammen med det internationale atletikforbund har det bedste antidopingsystem i verden, siger Michael Ask.

Han oplyser, at ryttere på World Tour-niveau normalt testes mindst tre gange årligt, og at ryttere under skærpet overvågning testes langt hyppigere. Det er ryttere, som i kraft af deres adfærd og resultater i særlig grad vækker opmærksomhed.

- Efter min vurdering gør cykelsporten alt, hvad der inden for rimelighedens grænser kan gøres for at komme organiseret doping til livs, siger Michael Ask.

- Jeg har en tro på, at tingene har ændret sig til det bedre i cykelsporten. Kulturen har ændret sig, så der i dag er en anden holdning til doping.

- Hvad vi oplever, og hvad vi hører i cykelsporten, er, at cykelsporten i dag er mere ren, end den har været, siger Michael Ask.

Se også: Absurd system: 'De syge klarer sig bedre end de raske'

Se også: 'Der er forskel på en pillespisende smuk blondine og en skaldet cykelrytter'

Se også: Nu taler såret Blume om lækage: Det er forfærdeligt

Se også: Professor om hacker-angreb: Sporten er scene for ny kold krig

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere