Professor om ADD-sagen: Ubegribeligt

Antidopingsystemet har tilsyneladende skrottet idéen om at skabe lige vilkår for alle, siger idrætsprofessor Verner Møller

Se Ekstra Bladets sportsjournalist Brian Askvig forklare om sagen (Foto: Claus Bonnerup/Stig Thøgersen)
Følg Cykling

Målet med den største dopingefterforskning i danmarkshistorien var at vende hver en sten i cykelsporten, men det viser sig nu, at kun det, som nogle af de mest magtfulde personer i dansk sport finder passende, kommer frem i lyset.

Undersøgelsesgruppen bestående af topfolk i Anti Doping Danmark og Danmarks Idræts Forbund censurerer den endelige rapport og forsøger, som beskrevet på disse sider, at true Michael Rasmussen til at fortie den fulde sandhed.

– Det er ubegribeligt, at det finder sted. Specielt fordi det foregår i Danmark, hvor man hidtil har haft en meget høj faneføring, når det gælder antidoping-arbejdet, siger idrætsprofessor Verner Møller, som var Michael Rasmussens bisidder, da rytteren i januar 2013 aflagde fuld tilståelse og skød den langvarige efterforskning i gang.

Efter Ekstra Bladets afsløring: Nu kommer doping-rapporten

Det ligner mafia-metoder

– Resultatet af undersøgelsen vil falde ind under det, man i antidoping-fagsproget kalder ’tampering with doping control’ – altså noget, der er manipuleret med. Det er forbudt ifølge antidoping-reglerne.

– Det er en redigeret virkelighed, vi får. Man kan håbe, man får et indblik i, hvad der er foregået i dansk cykelsport, men det er og bliver et redigeret indblik, siger Verner Møller.

Møller skrev i 2009 bogen ’Løgn over løgn’ om Michael Rasmussen og skandalesagen fra Tour de France 2007, hvori Møller påviste talløse eksempler på magtmisbrug og dobbeltmoral udøvet af sportens organisationer. Derfor falder han ikke ned af stolen af forbløffelse over den måde, systemet arbejder på i forbindelse med den aktuelle doping-efterforskning.

– Det er komisk, at Anti Doping Danmark truer Rasmussen med en ekstra lang dopingkarantæne, hvis han nægter at være med til at dække over Nicki Sørensen, siger Verner Møller.

ADD-skandalen: Rasmussen presset til tavshed

Afsløring: Dopingrapport dækker over dansk cykelhelt

– Han har indgået et forlig med ADD og DIF om at sige sandheden mod at slippe for en lang karantæne. Men nu skal han forhindres i at sige sandheden, og det sker også under trussel om en langvarig karantæne.

– Man kan åbenbart også blive for ærlig, kan man forstå, siger Verner Møller.

Hvad baggrunden for bortcensureringen af Nicki Sørensen og hans tilståede dopingmisbrug er, kan man kun gisne om. Nærliggende er det at tro, at det sker som modydelse for informationer, som kan fælde personer længere oppe i hierarkiet – eksempelvis Bjarne Riis – men hvis det er tilfældet, har antidoping-arbejdet for alvor bevæget sig ud på et sidespor, mener Verner Møller.

– Det ville være en temmelig ubehagelig udvikling i måden at lave antidoping-arbejde på, idet man så kan angive andre for selv at slippe for straf, siger Møller.

Nicki Sørensen afsløret: Det er useriøst

– Uanset hvad baggrunden er, så fortæller denne sag mig, at antidoping-myndighederne i Danmark fuldstændigt har skrottet idéen om at skabe lige vilkår for alle atleter.

– Det var ellers selve grundlaget for WADA (det internationale antidoping-agentur, red.) og de nationale antidoping-agenturer verden over.

– Idéen var, at det, der foregik i sporten, skulle være fair og transparent, men her ser det pludselig ud, som om systemet styres af lokumsaftaler og veneration, siger Verner Møller.

Læs de censurerede afsnit her:
Nicki-sagen: Læs de censurerede dopingafsnit her

ADD-rapporten vil kun tilbyde læseren et redigeret indblik i cykelsporten, konstaterer idrætsprofessor Verner Møller. (Foto: Polfoto).
ADD-rapporten vil kun tilbyde læseren et redigeret indblik i cykelsporten, konstaterer idrætsprofessor Verner Møller. (Foto: Polfoto).
 

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+