Quintana giver Contador klø i snevejr

Sne var ingen hindring for Nairo Quintana, som rykkede fra Alberto Contador og andre på et bjerg i Italien

Nairo Quintana var bedst op ad Terminillo og overtog dermed førertrøjen i Tirreno-Adriatico. (Foto: AP/Claudio Peri)
Nairo Quintana var bedst op ad Terminillo og overtog dermed førertrøjen i Tirreno-Adriatico. (Foto: AP/Claudio Peri)

Colombianeren Nairo Quintana (Movistar) var en klasse over Alberto Contador og to over Vincenzo Nibali, da de kommende Tour de France-kombattanter for alvor prøvede hinanden af opad i cykelløbet Tirreno-Adriatico.

Quintana kørte væk fra en favoritgruppe fem kilometer før mål på søndagens femte etape på 197 kilometer fra Esanatoglia til Terminillo.

Se også: Sky-stjerne i total triumf i Nice

Selv om sneen faldt tungt på rytterne, øgede han konstant sit forspring, og han nåede i mål 41 sekunder foran hollænderen Bauke Mollema (Trek) og 55 sekunder foran en mindre gruppe, hvor spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha) var første mand over målstregen.

I den gruppe sad også Tinkoff-Saxo-kaptajn Alberto Contador, mens sidste års Tour de France-vinder Vincenzo Nibali (Astana) var røget af tidligere på bjerget.

Se også: Hollænder tager førertrøje før bjergridt i Tirreno

Nairo Quintana overtog også førertrøjen fra hollænderen Wouter Poels. Han har 39 sekunders forspring til Bauke Mollema og 48 sekunder til landsmanden Rigoberto Uran (Etixx-Quickstep). Alberto Contador er på femtepladsen, et minut og tre sekunder efter.

Mandagens etape rummer ikke stigninger, som skulle kunne ændre væsentligt på løbets samlede stilling.

Det kan den afsluttende 10 kilometer lange enkeltstart i San Benedetto del Tronto på tirsdag til gengæld.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere