Quintana satser på både Giroen og Touren i år

Nairo Quintana håber på at blive forsvarende mester i alle tre Grand Tours samtidig

Colombianeren vil både vinde Giroen og Touren. Foto: AP
Colombianeren vil både vinde Giroen og Touren. Foto: AP

Den colombianske cykelstjerne Nairo Quintana satser på både at køre i lyserødt og i gult i løbet af cykelsæsonen.

Torsdag meddeler Quintanas hold, Movistar, at bjerggeden stiller op i begge etapeløb i år.

I meddelelsen fra Movistar understreges det, at det er Touren, som er sæsonen største mål for den 26-årige rytter.

Sidste år vandt Quintana Vuelta a Espana sammenlagt, og vinder han både Giroen og Touren, kan han blive forsvarende mester i alle tre Grand Tours.

Giroen har han vundet en gang tidligere, det var i 2014. I Touren har han vundet bjergtrøjen samt ungdomskonkurrencen, mens Chris Froome (Sky) har stået i vejen for en samlet sejr.

Quintana forbereder sig på de store etapeløb ved blandt andet at køre i Spanien og De Forenede Arabiske Emirater.

Se også: Angav Armstrongs dopinglæge: Nu betaler han prisen - igen

Se også: Fuglsang dropper brosten og DM

Caroline Wozniacki har tjent over 150 millioner kroner i rene præmiepenge. Senest vandt hun en turnering i Hongkong, og selvfølgelig er sponsorer som Rolex og Adidas med på billedet. Foto: AP Sport og Spil Pengenes Top 20: Caroline giver stadig drengene baghjul

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere