Ramt af orkan-stød: Brækkede næsen i vanvittigt løb

En usædvanlig hård udgave af Gent-Wevelgem resulterede i en brækket næse og en hjernerystelse til Matti Breschel, der aldrig har været ude for noget lignende

Se højdepunkter fra det dramatiske løb her. (Video: SNTV)

Da søndagens brostensklassiker Gent-Wevelgem blev afgjort, kunne Tinkoff-Saxos Peter Sagan kigge sig over skulderen og konstatere, at end ikke hans løjtnant Matti Breschel var ved hans side til at hjælpe ham frem.

Det burde den 30-årige dansker have været - men der var en god grund til, at Breschel sammen med en betragtelig del af de startende var faldet fra.

For tidligt i løbet var han i brostenene, hvor han slog sig voldsomt

- Jeg har fået en mindre hjernerystelse, og så er næsen brækket. Den er lidt skæv og lidt stoppet, men jeg tror nok, at det skal gå, siger Matti Breschel til Ekstra Bladet.

Matti Breschel måtte en tur i brostenene i Gent-Wevelgem. (Foto: Zuma Press)
Matti Breschel måtte en tur i brostenene i Gent-Wevelgem. (Foto: Zuma Press)
 

Trods skaderne forventer Breschel dog ikke, at næsen hverken skal rettes op eller opereres.

- Nej, det tror jeg sgu ikke, at den kan.

Se også: Italiensk veteran overraskede på brostenene

Matti Breschel var langt fra den eneste, der måtte i brostenene - eller en tur i afvandingsgrøfterne.

For selv om Gent-Wevelgem hverken er det længste, hårdeste eller teknisk mest krævende løb at køre, så var 2015-udgaven alligevel helt specielt, påpeger Matti Breschel.

- Det var ekstremt. Noget af det vildeste, jeg nogensinde har været med til.

- Altså, det regnede og var koldt hele dagen. Men det vilde var vinden. Det var vindstød på orkanstyrke.

- Det var så stilladserne væltede, og tagstenene blæste af.

- Det var sådan, at selv de tunge drenge blev blæst i grøfterne, siger Matti Breschel.

Cyklerne lå spredt ud over vejen i Gewnt-Wevelgem. Her er det Lukasz Wisniowski, der ømmer sig. (Foto: Zuma Press)
Cyklerne lå spredt ud over vejen i Gewnt-Wevelgem. Her er det Lukasz Wisniowski, der ømmer sig. (Foto: Zuma Press)
 

Gert Steegmans måtte hente sin cykel op af vandet, inden han kunne fortsætte. (Foto: Zuma Press)
Gert Steegmans måtte hente sin cykel op af vandet, inden han kunne fortsætte. (Foto: Zuma Press)
 

BMC-rytteren Michael Schär måtte en tur ned i grøften. (Foto: Zuma Press)
BMC-rytteren Michael Schär måtte en tur ned i grøften. (Foto: Zuma Press)
 

Planen for den danske klassiker-specialist er nu at få lidt ro i kroppen og så forberede sig til søndagens Flandern Rundt, som han stadig forventer at kunne køre.

- Ja, ja. Jeg ved ikke, om næsen og hovedet giver mig problemer. Men det tror jeg ikke, siger han.

1 af 2 (Foto: Zuma Press)
2 af 2 Matti Breschel måtte en tur i brostenene i Gent-Wevelgem. (Foto: Zuma Press)
4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere