Annonce:
Annonce:

Raser efter Cort-triumf

En tydeligt irriteret Lennard Kämna følte, at han blev udsat for et mindre komplot, da 10. etape skulle afgøres

Michael Rasmussen udnævner Lennard Kämnna til den helt store taber på 10. etape.
Annonce:
Følg Cykling
Følg Tour de France

MEGÈVE (Ekstra Bladet): Flere gange lignede det, at tyske Lennard Kämna (Bora-Hansgrohe) ville ende i den gule trøje efter 10. etape af årets Tour de France.

Tadej Pogacar (UAE Emirates) formåede dog at beholde den med sølle 11 sekunder, og nu viser det sig, at Kämna slet ikke gik målrettet efter at iføre sig den ikoniske trikot.

Han slog således op i banen, da sejren ikke længere var en mulighed og endte med at komme i mål 22 sekunder efter danske Magnus Cort.

Efterfølgende var han end ikke optaget af muligheden for at ende i den gule trøje.

- Jeg ved ikke, om det overhovedet er en realistisk mulighed, sagde han til flere tyske medier, inden Pogacar, Vingegaard og resten af var kommet i mål.

I stedet var Kämna voldsomt irriteret over, hvordan afslutningen på etapen udspillede sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lennard Kämna er nu nummer to i det samlede klassement. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Lennard Kämna er nu nummer to i det samlede klassement. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

- Jeg følte, at alle kørte mod mig, og det var overhovedet ikke sjovt på det sidste bjerg. På de sidste tre kilometer kørte folk i højre og venstre, men der var chancen væk for mig, og så kunne det hele være lige meget, sagde han.

Men det giver Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, ikke meget for. Han udnævner i stedet Lennard Kämna som 10. etapes helt store taber, fordi han missede en enestående mulighed for at komme i løbets førertrøje.

- Han får simpelthen ikke god nok vejledning nede fra bilen, og derfor træffer han ikke den beslutning, han skal. Han skal bare tage fat i hornene og føre hele vejen frem til stregen, siger han og fortsætter:

- Nu står han i en møgsituation, hvor han er 11 sekunder fra den gule trøje og formentlig aldrig kommer tættere på den i sit liv.

Lennard Kämna kan 'trøste sig med', at han nu er nummer to i det samlede klassement og samtidig skubber danske Jonas Vingegaard en plads ned.

Den danske Jumbo-Visma-rytter er fortsat 39 sekunder efter Tadej Pogacar.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Rekord-Cort gør det igen: Her er hans forklaring

Annonce:

Far-Cort: - Sjældent råbt så højt!

Magnus Cort vinder 10. etape af Tour de France

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: