Raser mod Tour-stjerne: - Værdiløst!

Cofidis-rytteren Stéphane Rossetto er rasende på konkurrenten Aime De Gendt (Wanty-Gobert), der ifølge franskmanden ikke viste sig samarbejdsvillig i onsdagens udbrud på 11. etape

Aime De Gend leder an i udbruddet, men han arbejdede ikke nok, ifølge Stéphane Rossett. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
Aime De Gend leder an i udbruddet, men han arbejdede ikke nok, ifølge Stéphane Rossett. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix

Man kan afslutte et samarbejde på flere måder.

Du kan give hånden eller give et møgfald. Sådan er det også i et udbrud i Tour de France.

Da Jakob Piil i 2003 spurtede sig til sin etapesejr i Marseille, havde han kort inden afgørelsen takket sin følgesvend gennem godt 200 kilometer, italienske Fabio Sacchi.

Duoen anerkendte hinandens indsats - og ønskede god kamp om sejren.

Sådan var det ikke 16 år senere, da et udbrud 11. etape gik ind i sin afgørende fase. Her havde fire ryttere været af sted på jagt efter etapesejren det meste af dagen.

Anthony Perez (Cofidis), Lilian Calmejane (AG2R), Aime De Gendt (Wanty-Gobert) og Stéphane Rossetto (Cofidis) havde fortsat små 30 sekunder ned til feltet, da der manglede godt 10 kilometer.

Men så mente Aime De Gendt, at det var tid til at forlade selskabet.

Belgieren forsøgte sig solo og stak fra udbruddet. Alt imens Stéphane Rossetto et par meter bagude gestikulerede voldsomt med armene i forargelse.

Franskmanden mente, at De Gendt ødelagde det for flokken - og sig selv - ved sit tidligere angreb.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De fire lykkeriddere på onsdagens etape. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
De fire lykkeriddere på onsdagens etape. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
 

Kvartetten havde aftalt at samarbejde til et bestemt tidspunkt, men den plan blev pludselig ændret med de belgiske accelerationer.

- Og så angriber han (De Gendt, red.) i jagten på at få prisen for den mest angrebsivrige. Det gør et stort indtryk på mig. På den facon kommer du aldrig til at fuldføre missionen. Du skal arbejde som et hold, siger Rossetto ifølge Sporza.

- Anthony og Lillian var ikke gode, men de gav alt. Det var i orden, men belgieren bidrog ikke med noget overhovedet. Ved målstregen takkede han os ikke engang. Det er værdiløst, raser Rossetto.

Ikke overraskende er der en anden opfattelse af afslutningen, når De Gendt udlægger sin version.

- De andre kørte ikke igennem mere til sidst, og jeg følte mig bare stærkere. Hvis du har en mulighed for at komme på podiet i Tour France, skal du gribe ud efter den, fortæller De Gendt.

Han kom på podiet efter at være blevet kåret som den mest angrebsivrige på etapen, men han havde en tro på, at det kunne være blevet til endnu mere.

- Jeg følte mig som den stærkeste, og jeg giver ingen gaver. VI har heller ikke modtaget nogen, siger han.

Torsdagens Tour-pakke byder på 209,5 kilometer med to store stigninger på progammet.

Der er start i Toulouse og mål i Bagnères-de-Bigorre.

Følg etapen LIVE lige her

Magnus Cort er færdig på Astana efter denne sæson, og det tyder på, at fremtiden ligger på det amerikanske mandskab EF Education First. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Sport og Spil Transferspil i kulissen: Flere danskere foran stort skifte

Jakob Fuglsang kan stadig spille en rolle på dit Tour Manager-hold, mener ekspert. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Nu rammer de bjergene: Sådan henter du vennerne i Tour-manager

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere