Rasmus Quaade tager niendeplads ved EM i enkeltstart

Cykelrytteren Rasmus Quaade nåede at nyde foreløbig førsteplads, da han satte en god tid ved EM i enkeltstart

Rasmus Quaade på podiet yderst til venstre i Post Danmark Rundt for nylig, hvor han sluttede som samlet nummer to. (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix)
Rasmus Quaade på podiet yderst til venstre i Post Danmark Rundt for nylig, hvor han sluttede som samlet nummer to. (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix)

Cykelrytteren Rasmus Quaade sluttede som bedste dansker, da der onsdag eftermiddag blev kørt enkeltstart ved EM i landevejscykling.

Quaade gennemførte de 45 kilometer i tiden 54 minutter og 34,28 sekunder, hvilket rakte til en niendeplads.

Quaade passerede målstregen i klart bedste tid og kunne nyde positionen som nummer et i en håndfuld minutter.

Så blev tiden slået af belgieren Yves Lampaert, der var 24,5 sekunder hurtigere.

Siden blev Lampaerts tid slået af tre ryttere, og belgieren Victor Campenaerts tog sig af guldet, da han var blot 0,63 sekunder hurtigere end spanieren Jonathan Castroviejo.

Quaade endte med at være 55,5 sekunder fra vindertiden, og danskeren var efterfølgende godt tilfreds med sit løb.

- Jeg synes, at jeg kørte rigtig godt. Jeg ville gerne give noget ekstra, når det var EM, så jeg lagde hårdt ud og holdt det (tempoet, red.) ret godt.

- Jeg er godt tilfreds med min tid, og det var fedt at sidde som nummer et i 'hot seat', siger Quaade til TV2 Sport.

Det andet danske kort, Martin Toft Madsen, sluttede som nummer 11 i tiden 54 minutter og 45,10 sekunder.

Se også: Kyllingen med brutal besked: Glem det, Bjarne!

Sådan så det ud i weekenden, da Jan Ullrich blev ført til retten i Palma på Mallorca. Foto: Ritzau/Scanpix / LLITERES Cykling - 7. aug. 2018 - kl. 21:03 Vennen afslører Tour-stjernen: 'Han er et farligt vrag!'

Se også: Vandt medalje ved OL: Nu snupper dansker også EM-medalje

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere