Rasmussen dybt forundret: ’De smed sejren væk’

Hollandske Jumbo-Visma begik en kæmpe brøler i Paris-Roubaix, som meget vel kan have kostet holdet sejren, mener Michael Rasmussen

Jumbo-Visma-ryttere under rekognoscering til årets udgave af Paris-Roubaix. Holdet havde feltets måske stærkeste rytter i form af Wout van Aert, men chancen for sejr blev forspildt, mener Michael Rasmussen. Foto: Ritzau Scanpix.
Jumbo-Visma-ryttere under rekognoscering til årets udgave af Paris-Roubaix. Holdet havde feltets måske stærkeste rytter i form af Wout van Aert, men chancen for sejr blev forspildt, mener Michael Rasmussen. Foto: Ritzau Scanpix.

En punktering på den berygtede Arenberg-pavé, to cykelskift og et styrt kunne ikke holde det belgiske supertalent Wout van Aert nede i brostensklassikeren Paris-Roubaix søndag, men at han til sidst blev ladt totalt i stikken af sit hold, kan meget vel have kostet ham sejren.

Det mener Ekstra Bladets cykelsportskommentator, Michael Rasmussen, der ser Jumbo-Visma-holdets mangel på overblik som det, der gjorde størst indtryk i det dramatiske løb.

- Van Aert blev fuldstændigt skoddet af sit hold og blev efterladt bagude. Han var fantastisk kørende, men uden hjælp fra sine holdkammerater sled han sig op, siger Michael Rasmussen.

- Havde han fået hjælp, havde han siddet med i finalen – og så havde han vundet. I min optik smed de sejren væk, siger Rasmussen.

Van Aert sled sig med i den seksmandsgruppe, der med 50 kilometer til mål skilte sig ud som feltets bedste, men den 24-årige belgier havde ikke kræfter nok. Det havde i stedet Philippe Gilbert (Quick-Step), som i en duel med Nils Politt (Katusha) sikrede sig sejren på den gamle cyklebane i Roubaix.

- Der kan kun være tre forklaringer på, at Jumbo-Visma lod Van Aert i stikken. Der kan være tale om dårlig ledelse, dårlig radioforbindelse eller dårlig holdånd, siger Rasmussen.

- Der sad Jumbo-Visma-ryttere bagest i den gruppe, som Van Aert jagtede. Hvorfor lod de sig ikke falde tilbage for at hjælpe Van Aert frem? Det er helt ubegribeligt, for han var åbenlyst en af de stærkeste i løbet – måske også dén stærkeste, siger Rasmussen.

Wout van Aert kollapsede af træthed på velodromen, da han kørte over stregen. Trætheden var allerede sat ind på de sidste kilometer, hvorefter han dumpede langt ned i geleddet og kom i mål som nummer 22.

De danske ryttere i feltet var som forventeligt ude af billedet i finalen. Der blev dog leveret solide indsatser af hjælperytterne Mads Pedersen (Trek) og Mads Würtz Schmidt (Katusha), og sidstnævnte blev bedste dansker med en placering som nummer 34.

Se også: Veteran vinder 'Helvedet i Nord'

Paris-Roubaix er en af de mest prestigefyldte klassikere inden for cykelsporten. Foto: IMAGO SPORT Sport og Spil Mesteren på brostenene var bitter til sin dødsdag

Se også: Jubler over dansk Flandern-raket: - Det var vanvittigt

Jørgen Leth kunne ikke leve med den  'degradering', TV2 lagde op til, og han er ked af at måtte sige farvel til Tour de France og Paris-Roubaix. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 4. apr. 2019 - kl. 20:07 Dybt skuffet Leth: - Så uprofessionelt

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere