Rasmussen om CIRC-rapport: En tynd kop te

CIRC-rapporten bekræfter langt hen ad vejen, hvad der allerede er kendt, siger Michael Rasmussen, som selv har afgivet forklaring til CIRC-kommissionen

Michael Rasmussen har afgivet forklaring til CIRC, men han forventede ikke et stort brag, da rapporten udkom mandag. (Foto: Lars Poulsen).
Michael Rasmussen har afgivet forklaring til CIRC, men han forventede ikke et stort brag, da rapporten udkom mandag. (Foto: Lars Poulsen).

Den længe ventede CIRC-rapport er nogenlunde lige så forudsigelig, som Michael Rasmussen havde forventet. Han ærgrer sig i særdeleshed over, at så mange af de interviewede er anonyme. Dette i modsætning til afhøringerne i USADA-sagen mod Lance Armstrong og AAA-sagen mod dopinglægen Geert Leinders, hvor det tydeligt fremgår hvem, der har sagt hvad.

- Anonymiseringen betyder, at det bliver nogle meget generelle betragtninger, og det gør rapporten til en tynd kop te, siger Michael Rasmussen, som i januar i år blev interviewet af CIRC-kommissionen og i øvrigt med sin dopingtilståelse i januar 2013 lagde grunden til sportens opgør med sin dopingfortid.

Se også: Ustraffet bloddoper tilbage i feltet

- Jeg tror ikke, at CIRC-rapporten sætter skel mellem fortid og fremtid. Man skal være varsom med at drage en konklusion om, at nu er det slut med de store dopingskandaler, for historien viser jo, at de kommer med jævne mellemrum, siger Rasmussen.

CIRC-rapporten byder på en stribe anbefalinger af fremtidige tiltag for yderligere at begrænse doping, og især et af dem har fanget Rasmussens opmærksomhed. Det er forslaget om, at rytterne fremover også skal kunne dopingtestes om natten.

Se også: Rasmussen om dopinglæge: Jeg har ondt af ham

Rytterne står til rådighed for dopingkontrol året rundt både i og uden for konkurrence, men om natten - fra klokken 23 til 06 - har de et frirum, hvor de som udgangspunkt ikke kan testes.

CIRC-kommission ønsker, at rytterne aldrig er fredet, og at de altså også om natten skal kunne opsøges af dopingkontrollen.

- Natkontrol vil totalt overskride enhver anstændighed, siger Michael Rasmussen.

Se også: Rasmussen fælder Rabobank-læge

Kun i særlige tilfælde er det muligt for dopingkontrollen at vække rytterne om natten. De sker kun, hvis der er 'alvorlig og særlig mistanke om, at rytteren kan være involveret i doping', som det hedder i regelbogen.

- Det er der jo hver gang, nogen kører hurtigt op ad et bjerg. Det er ikke rimeligt, at de bedste ryttere kan få deres vigtige nattesøvn forstyrret, siger Rasmussen.

- Man kan ikke stramme kontrollen mere. De bedste ryttere arbejder lige så hårdt som enhver anden. De har måske bare et større talent, siger han.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere