Raymond Poulidor er død

Folkekære Raymond Poulidor er død i en alder af 83 år

Et af de drabeligste dueller i cykelsportens historie fandt sted i på Puy de Dôme i Tour de France i 1964, hvor Jacques Anquetil (tv) og Raymond Poulidor skulder ved skulder stred sig mod toppen. Poulidor slog Anquetil på stigningen, men Anquetil vandt Touren. Foto: Photosport Int/REX
Et af de drabeligste dueller i cykelsportens historie fandt sted i på Puy de Dôme i Tour de France i 1964, hvor Jacques Anquetil (tv) og Raymond Poulidor skulder ved skulder stred sig mod toppen. Poulidor slog Anquetil på stigningen, men Anquetil vandt Touren. Foto: Photosport Int/REX

En af cykelsportens allerstørste er væk. Raymond Poulidor døde natten til onsdag i en alder af 83 år, og med hans farvel brydes forbindelsen til en fjern epoke, hvor hans dueller med Jacques Anquetil henrykkede enhver og delte Frankrig i anquetilister og poulidorister.

Rivaliseringen mellem levemanden Anquetil og den ukomplicerede Poulidor blev den kraft, der bar cykelsporten ind i 1960’erne og skabte en ny fransk guldalder. Anquetil vandt Touren igen og igen. Poulidor vandt folkets kærlighed. 

Den jævne franskmand kunne se sig selv i Poulidor og mærke hans smerte og føle hans forbitrelse over Anquetils overlegenhed. Kølige, kalkulerende Anquetil.

Poupou, blev han kaldt efter fransk skik med at tildele nationens helte kælenavne, der er formet af en stavelse i deres navn. Eugène Christophe blev til Cricri, Louis Trousselier til Troutrou, Octave Lapize til Tatave, Roger Pingeon til Pinpin og Bernard Thévenet til Nanard.

Raymond Poulidor under Tour de France 2002. I sine sidste mange år var han ansat af hovedsponsoren LCL og sad hver dag i startbyens VIP-landsby i sin gule trøje. Foto: Ole Steen.
Raymond Poulidor under Tour de France 2002. I sine sidste mange år var han ansat af hovedsponsoren LCL og sad hver dag i startbyens VIP-landsby i sin gule trøje. Foto: Ole Steen.
 

Tour-giganten Louison Bobet blev drillende kaldt Zonzon af sladretasken og rivalen Raphaël Géminiani og brød sig ikke om det. Poulidor syntes heller ikke om Poupou, men navnet hang ved. 

Det blev ikke brugt i feltet, men af hans hengivne tilhængere, som dermed i ånden strøg ham over kinden, klemte hans skulder og klappede ham på ryggen, når de over en pastis eller en café crème diskuterede sidste nyt fra La Grande Boucle, den store løkke. Tour de France.

De elskede ham. De elskede den simple bondedreng, hvis verden kun i kraft af hans talent på cyklen havde bredt sig ud over det fjerneste stendige på faderens lille landbrug i Masbaraud-Mérignat øst for Limoges. 

De elskede hans beskedenhed, hans godmodighed, hans lune. Og selvfølgelig hans fantastiske udholdenhed i sadlen, hans stræben og ærgerrighed, som i 1960’erne og 1970’erne gjorde ham til favorit i verdens største cykelløb.

14 gange stillede han til start i Tour de France. 12 gange fuldførte han. Fem gange blev han nummer tre, og tre gange nummer to. Han tabte til Anquetil, Gimondi, Aimar, Pingeon, Merckx og til sidst til belgieren Van Impe.

Raymond Poulidor under Tour de France 2013. Foto: Eric Gaillard / Ritzau Scanpix.
Raymond Poulidor under Tour de France 2013. Foto: Eric Gaillard / Ritzau Scanpix.
 

Efter at være blevet påkørt af en motorcykel udgik han i 1968, så hollænderen Jan Janssen kunne vinde, og han styrtede og udgik i 1973, da Luis Ocaña med stor overlegenhed vandt.

Otte gange stod Poulidor altså på podiet – sidste gang som 40-årig i 1976 – uden at køre bare én dag i den gule trøje. Det øgede kun hans popularitet. Hver gang, han tabte Touren, vandt han nye tilhængere og forstærket hengivenhed. 

Når det gjaldt Tour de France, var han den evigt håbefulde, den altid skuffede. Den evige toer, blev han kaldt, selv om han i karrieren skød først over stregen op mod 200 gange, når man tæller alle gadeløbene med. 

Han vandt Vuelta a España, Paris-Nice, Milano-Sanremo, Flèche Wallonne, syv etaper i Tour de France. De færreste ryttere kommer i nærheden af at vinde lige så meget som Poulidor.

Sejrene sikrede ham store penge, men det var hans omdømme snarere end hans talent, der sikrede ham økonomisk. Enhver løbsarrangør ville have Poupou til start og betalte så gode penge for det, at han endog i dagene tæt op til Tour de France kørte hektiske gadeløb. Uden for sæsonen belønnede firmaer ham ødselt for at reklamere for deres produkter. Hårlak, bilvoks, barberblade, cykler.

Han satte pengene i fast ejendom og levede et komfortabelt liv med hustruen Giselle og døtrene Isabelle og Corinne i Saint-Léonard-de-Noblat mellem Limoges og hans fødeegn. Corinne giftede sig med den hollandske toprytter Adri van der Poel. En af parrets sønner er Mathieu van der Poel, som tegner til at blive en af cykelsportens største. Som sin morfar.

Poulidor slap aldrig cykelsporten efter sit karrierestop i 1977. Hvert år var han at finde i Tour-karavanen, og i de seneste mange år var han oven i købet klædt i gult. Hovedsponsoren LCL hyrede Poulidor som blikfang, og han sad år efter år hver morgen i den mobile landsby ved etapestarterne og lod sig hylde, interviewe og fotografere i sin gule poloshirt.

- Touren er hele mit liv. Den dag, jeg ikke er med i Touren, er det slut, sagde Poulidor engang. Han var der endnu i sommer. Han holdt sig godt og var midt i en stor kryds og tværs i avisen, da Ekstra Bladet bad om et interview. Selvfølgelig fik vi det.

Vi talte om hans rivalisering med Anquetil og den aktuelle duel mellem Thibaut Pinot og Julian Alaphilippe om franskmændenes gunst. Han elskede væddeløbet og talte med glødende entusiasme om Touren og ‘la cyclisme à l'ancienne' – cykling som i gamle dage.

Som dengang i 1964, da han kørte om kap med Anquetil på Puy de Dôme i Centralmassivet i den måske smukkeste duel, cykelsporten har set. 

- Anquetil og jeg var rivaler. Ja, vi var virkelig rivaler, men i sidste del af hans liv blev vi nære venner, fortalte Poulidor, som tog afsked med Anquetil få dage før, den femfoldige Tour-vinder bukkede under for kræft i november 1987.

- Det var forfærdeligt, at han døde så tidligt. Han var en exceptionel mand som menneske og som rytter. 

Man vil nu kunne sige det samme om Raymond Poulidor. En af de helt store har takket af.

Se også: Mesteren ydmyget

Se også: Legende forgudet i hjemlandet: - Nu er han indlagt

Det franske hold poserer før Touren 1950 med den amerikanske skuespiller og instruktør Orson Welles. Louison Bobet ses i den franske mesterskabstrøje, mens Raphaël Géminiani står to pladser til højre for Bobet. Foto: ROGER-VIOLLET. Sport og Spil 'Den store kanon' gik af: Angreb Tour-gigant med gaffel

Roger Pingeon (tv) og Raymond Poulidor på Mont Ventoux i 1967. Foto: All Over Press. Sport og Spil Tour-vinder uden selvtillid: ‘Langt over grænsen til det neurotiske’

Floyd Landis var flyvende på 17. etape af Tour de France i 2006 efter dagen forinden at være gået fuldstændig kold og mistet over 10 minutter. Han tilstod siden, at han havde været dopet (Foto: Claus Bonnerup) Sport og Spil Rejse i tiden: Tourens vilde dramaer

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere