Reagerer på dopingsnak: Hvorfor kun mistænke Alaphilippe?

Julian Alaphilippe forsvarer dag efter dag sin gule førertrøje, hvilket forventeligt afføder mistanke om doping. Men der er ikke mere grund til at mistænke ham end alle de andre, mener Ekstra Bladets cykelekspert Michael Rasmussen

LA MONGIE (Ekstra Bladet): Jeg lægger ikke hånden på kogepladen for Julian Alaphilippe, som mod alle odds og forventninger stadig kører i gult i Tour de France og tilmed udbyggede sin føring på den hårde bjergetape til Tourmalet lørdag.

Jeg kan ikke garantere, at resultatlisterne fra dette års Tour de France stadig er gældende om ti år, når forældelsesfristen udløber. Men jeg må sige, at jeg ikke ser alarmsignaler i den måde, Alaphilippe har kørt på og kører på.

Han vækker i mig ikke større mistanke end alle dem, han kører imod. Det er nu engang sådan i cykelsporten, at nummer et sjældent snyder nummer to. Og nummer to snyder sjældent nummer tre. Nummer tre snyder sjældent nummer fire. Og så videre.

ALAPHILIPPES SEJR på fredagens enkeltstart blev hyldet med klapsalver fra de franske journalister i pressecentret. De jublede med Alaphilippe, som til stor undren for skeptikere på de sociale medier - og også et løftet øjenbryn fra Jakob Fuglsang - sprang af cyklen og nærmest dansede rundt af glæde, mens hans konkurrenter snarere nær var skvattet omkuld af udmattelse, da de kom i mål.

Han smadrede dem alle på den enkeltstart.

Ja, og det har han da også grund til at juble over.

Han var den eneste rytter den dag, der vidste, at han havde vundet, da han kørte over stregen. I bunden af den sidste bakke må han have fået at vide, at han var ti sekunder foran Geraint Thomas.

Han vidste, at han havde vundet. Han gjorde det i den gule trøje. Selvfølgelig kalder det på jubel. Det var et naturligt glædesudbrud, vi så. Jeg lægger intet mistænkeligt i netop det.

Julian Alaphilippe har vist sig som den bedste rytter i årets Tour de France, hvorfor forsvaret af den gule trøje på Tourmalet ikke overrasker Michael Rasmussen. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Julian Alaphilippe har vist sig som den bedste rytter i årets Tour de France, hvorfor forsvaret af den gule trøje på Tourmalet ikke overrasker Michael Rasmussen. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

SKULLE MAN endelig rynke på næsen af hans enkeltstart, så skulle det være over den åbenlyse assistance, han fik fra motorcyklerne, som kørte alt for tæt bag ham.

Det er videnskabeligt bevist, at det giver en kæmpe fordel, og det skal jeg da lige love for, at han fik. Han fik fordelen, fordi de franske fotografer ville tættere og tættere på den nye superhelt i fransk cykling. Han tilranede sig ikke en fordel.

Og doping? Det har jeg ikke belæg for at have mistanke om. Jeg forstår udmærket, at mistanken opstår, og der er som altid grund til at nære en sund skepsis over for præstationer, som er opsigtsvækkende.

Med cykelsportens historie in mente kan det ikke overraske, at der opstår mistanke om urent trav.

Man skal så bare lige huske, at det jo ikke i fredags var første gang, at Alaphilippe kørte en god enkeltstart. Det gjorde han senest i Critérium du Dauphiné, hvor han blev nummer syv og kørte otte sekunder hurtigere end Jakob Fuglsang.

Mest grelt på enkeltstart var, hvordan motorcyklerne nærmest pacede den franske helt frem. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/AFP/Ritzau Scanpix
Mest grelt på enkeltstart var, hvordan motorcyklerne nærmest pacede den franske helt frem. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/AFP/Ritzau Scanpix
 

JEG SPÅEDE inden Tourmalet-etapen, at Alaphilippe ville forsvare sin gule trøje, og det gjorde han. Det ser jeg intet mistænkeligt i. Han har i denne Tour vist sig som den bedste rytter, og det levede han op til på det mytiske bjerg, hvor han sluttede som nummer to.

Han havde intet at tabe. Hans Tour er for længst en succes med to etapesejre og flere dage i gult.

De franske fans havde elsket ham lige så højt, hvis han havde mistet trøjen, så han kunne køre fuldstændigt uden pres. Det giver en frihed uden lige.

ALAPHILIPPE har leveret bemærkelsesværdige præstationer i denne Tour. Det overrasker mange, men de kommer altså ikke ud af ingenting.

Han havde intet at tabe.

Hans Tour er for længst en succes med to etapesejre og flere dage i gult.

Geraint Thomas tabte overraskende tid på Tourmalet. Nu skal Ineos til at tænke anderledes. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 21. jul. 2019 - kl. 10:37 Presset storhold: - Vi må tænke anderledes

Jakob Fuglsang tror på yderligere avancement i de kommende dage. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 21. jul. 2019 - kl. 07:38 Fuglsang aner svaghed: - Godt tilfreds

Michael Mørkøv og resten af holdet er i eufori. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Cykling - 20. jul. 2019 - kl. 21:06 Mørkøv i gul eufori: - Vi er lagt fuldstændig ned

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere