Renser cykel-chefer: Stjerne-rytteres Armstrong-anklage afvist

Lance Armstrong fik ikke en positiv dopingprøve til at forsvinde, fastslår CIRC og afviser dermed påstande fra Floyd Landis og Tyler Hamilton

Tidligere UCI-præsident Hein Verbruggen og Lance Armstrong fotograferet i 2005. (Foto: AP).
Tidligere UCI-præsident Hein Verbruggen og Lance Armstrong fotograferet i 2005. (Foto: AP).

En af de alvorligste anklager mod den internationale cykleunion, UCI, i de senere år er, at unionen under ledelse af Hein Verbruggen og hans tro væbner og efterfølger, Pat McQuaid, modtog bestikkelse af Lance Armstrong, så amerikaneren kunne fortsætte sit eventyrlige Tour-ridt trods en positiv dopingprøve.

Armstrongs tidligere holdkammerater Floyd Landis og Tyler Hamilton har hævdet, at UCI i 2001 fik en positiv Armstrong-prøve til at forsvinde under etapeløbet Schweiz Rundt. Cykelsportens uafhængige reformkommission, CIRC, fastslår imidlertid nu, at det ikke var tilfældet.

- CIRC anser det for at være uheldigt, at sådanne alvorlige beskyldninger bliver offentliggjort uden, at UCI er blevet kontaktet og uden, at beskyldningerne er blevet undersøgt til bunds, lyder det i den 228 sider lange rapport, som CIRC udgav natten til mandag.

Se også: Afsløring: UCI-toppen holdt hånden over Armstrong

Se også: Doping: De vildeste løgnehistorier

Floyd Landis, George Hincapie og Lance Armstrong i front under Tour de France (Foto: L'Equipe/Biville)
Floyd Landis, George Hincapie og Lance Armstrong i front under Tour de France (Foto: L'Equipe/Biville)
 

Der var slet ingen positiv Armstrong-prøve i Schweiz Rundt 2001, fastslår CIRC, og derfor er der intet grundlag for de beskyldninger om bestikkelse, som Floyd Landis har fremført. Han hævder, at Armstrong betalte UCI for at lade ham fortsætte, selv om han var fundet positiv.

UCI modtog ganske vist 25.000 dollar som en donation fra Armstrong i maj 2002, men selv om CIRC anser det for uheldigt, at UCI modtog penge fra tidens største navn i cykelsporten, var der ikke tale om bestikkelse.

Se også: Landis om Armstrong-anklage: Den siger alt

CIRC fastslår dog også, at Armstrong afleverede to dopingprøver i Schweiz Rundt 2001, som var mistænkelige. To prøver blev af laboratoriet udstyret med følgende konklusion: 'Stærk mistanke om tilstedeværelse af erythropoietin (ikke alle kriterier for et positivt resultalt opfyldt)'.

Erythropoietin er bedre kendt som epo. Videre konkluderede laboratoriet: 'Et sådant resultat er aldrig opnået i den undersøgte ikke-dopede befolkning'.

Armstrongs testresultater var således uhyre tæt på grænsen til en positiv dopingprøve, men der var altså ikke grundlag for at erklære ham positiv.

Se også: Kyniske Armstrong: Jeg ville gøre det igen

Se også: CSC-stjerner indrømmer doping hos Riis

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere