Annonce:
Annonce:

Rent kaos: Dramatisk udvikling

Da førsteelskeren til det ene wildcard til næste års Tour de France er rodet ud i kaos, ser det ud til, at det norske danskerhold Uno-X Pro Cycling kan levere en skandinavisk sensation og komme til Touren

ProTeam B&B Hotels-KTM er i krise. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
ProTeam B&B Hotels-KTM er i krise. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Den enes død er som bekendt den andens brød.

Mens der er krise hos det franske ProTeam B&B Hotels-KTM, er der et spirende håb hos det norske danskerhold Uno-X Pro Cycling om at komme med til Tour de France næste år.

Dramaet opstår, da man hos B&B-holdet på få uger er gået fra at have store ambitioner om en Tour de France-deltagelse næste år med selveste Mark Cavendish i folden til nu at være decideret lukningstruet og med en usikker fremtid.

Uno-X Pro Cycling kan se Touren ude i horisonten. Foto: Claus Bonnerup
Uno-X Pro Cycling kan se Touren ude i horisonten. Foto: Claus Bonnerup
 

Længere nordpå hos Uno-X, der har adskillige danskere i truppen, er der på denne baggrund opstået en drøm om, at man kan overtage franskmændenes plads i verdens største cykelløb. Det ville i så fald være første gang siden 2013, at et skandinavisk cykelhold stillede til start i Tour de France.

Annonce:

Holdets leder, den passionerede Jens Haugland, fortæller da også til norsk TV2, at der spreder sig en nervøs spænding i den norske lejr.

- Jeg indrømmer gerne, at det er nogle nervepirrende dage.

En vigtig grund, til at et potentielt norsk mirakel kan lade sig gøre, er, at B&B-holdet er det eneste franske hold fra cykelsportens anden division (kaldet ProTeams, red.), der bejler til det ene af de to tilbageværende wildcards til Tour de France.

Med holdets skæbne balancerende på en knivsæg er det imidlertid stærkt sandsynligt, at de ikke kommer til at køre næste sæson på et niveau, der muliggør en invitation til Tour de France.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Er gode nok til Touren
Med ingen åbenlyse franske hold at invitere mener Uno-X holdets chef Jens Haugland da også, at de har en god chance for at komme til Touren.

- Hvis der ikke er et fransk hold fra andet lag, som er i position til at blive inviteret, så går vores chancer for at blive inviterede fra mindre sandsynlig til overvejende sandsynlig.

Annonce:

Nordmanden understreger da også, at holdet ville være fuldt ud i stand til at løfte denne opgave.

- Det er vigtigt at præcisere, at problemerne for B&B Hotels-KTM ikke er noget, vi glæder os over. Men jeg mener, vi objektivt og subjektivt set er kvalificerede til at køre Tour de France til sommer.

Et wildcard til Tour de France ville være af enorm økonomisk og sportslig værdi for Uno-X, der har adskillige danskere på kontrakt deriblandt den tidligere Astana-rytter Jonas Gregaard, bjergrytteren Niklas Eg samt stortalentet Anthon Charmig.

Niklas Eg er en blandt flere danskere på det norske hold. Foto: Claus Bonnerup
Niklas Eg er en blandt flere danskere på det norske hold. Foto: Claus Bonnerup
 

Derudover har holdet Norges største cykelrytter, Alexander Kristoff, på kontrakt næste år, ligesom fænomenet Tobias Johannessen, der blev nummer 10 i etapeløbet Criterium de Dauphiné, også kører der.

Udover Uno-X ventes det, at Israel-Premiertech, der har Jakob Fuglsang og Mads Würtz Schmidt i truppen, får det andet tilbageværende wildcard.

Annonce:

Andreas Krons Lotto-Soudal mandskab og franske TotalEnergies er automatisk inviteret til næste års Tour de France, da de er de to ProTeams til næste år, som har scoret flest point i sidste sæson.

De to tilbageværende wildcards til næste års Tour de France ventes at blive uddelt i starten af det nye år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: