Revser Bjarne Riis' luftkastel: Der sker jo ingenting

Kyllingens top og flop 2018: Cykelsæsonen er slut, og den var både opløftende, skuffende, sprudlende og forudsigelig, skriver Michael Rasmussen

Michael Valgren vinder det prestigefyldte Omloop Het Nieuwsblad i februar i år. Foto: AP / Francois Walschaerts.
Michael Valgren vinder det prestigefyldte Omloop Het Nieuwsblad i februar i år. Foto: AP / Francois Walschaerts.

Set med danske øjne befinder cykelsporten sig i disse år i en ny guldalder, og det var i 2018 forrygende at se en stribe danske ryttere køre sig op blandt sportens allerbedste, mens nye talenter foldede sig ud og sikrede sig kontrakter på højeste niveau.

Samtidig var det skiftedag i toppen af hierarkiet i det danske felt, mens verdens bedste cykelrytter omsider fik sin regnbuetrøje og forudsigeligt, men ikke desto mindre uretfærdigt, blev forsøgt pillet ned med malplaceret politisk korrekthed.

Og så fik vi selvfølgelig på ny understreget, at antidopingsystemet er helt afsporet. Her er mit tilbageblik på et begivenhedsrigt år i cykelsporten.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Top: Nyt dansk prof-hold

Riwal-sportsdirektør Michael Blaudzun (tv.) i samtale med teknisk direktør på Team Sky, Carsten Jeppesen, under Danmark Rundt 2015. Foto: Claus Bonnerup.
Riwal-sportsdirektør Michael Blaudzun (tv.) i samtale med teknisk direktør på Team Sky, Carsten Jeppesen, under Danmark Rundt 2015. Foto: Claus Bonnerup.
 

Så fik Danmark omsider igen et hold i de professionelles rækker, og det blev det fynske Riwal Readynez, som nu kan kalde sig Nordens største cykelhold. Det er ikke et prangende mandskab endnu, men man må bare anerkende, at holdet tålmodigt og målrettet har taget det lange træk og nu i tre år er sikret plads i det professionelle felt. Godt gået.

Flop: Bjarne Riis’ luftkastel

Snart tre år er gået, siden Bjarne Riis iværksatte sin plan om at gøre comeback som teamejer på cykelsportens højeste niveau. Foto: Jan Grarup.
Snart tre år er gået, siden Bjarne Riis iværksatte sin plan om at gøre comeback som teamejer på cykelsportens højeste niveau. Foto: Jan Grarup.
 

Endnu et år gik, hvor ingen bed på Bjarne Riis’ luftige planer for et hold i verdensklasse. ’Team Made in Denmark’ lød overskriften på salgstalen i år, men idéen var det vist kun ophavsmanden, der troede på. Idéen – som hverken er bæredygtig eller original – blev lanceret med piber og trommer lige før Tour de France, så danske journalister kunne stille ’de årlige Bjarne Riis-spørgsmål’ i Tour-karavanen, hvor der kun var overbærende smil og skuldertræk til overs for projektet.

Der skete da også kun det, som man kunne forvente: Absolut ingenting.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Top: Alejandro Valverde

Efter seks gange at være sluttet på podiet kunne Alejandro Valverde omsider i september træde op på øverste trin, da han vandt VM i Østrig. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Efter seks gange at være sluttet på podiet kunne Alejandro Valverde omsider i september træde op på øverste trin, da han vandt VM i Østrig. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

En cykelrytter af den gamle skole. Han kører stærkt hele året og kører for at vinde. I år er han ikke i et eneste løb sluttet uden for top 50, og han kronede en fornem sæson med et fortjent verdensmesterskab. Hans dopingkarantæne i 2010 drev forventeligt mange til at kalde ham en uværdig verdensmester. Det er fuldstændigt tåbeligt. Han har med sine mange starter slet ikke plads i kalenderen til at dope sig, og han er en af de ryttere i feltet, der oftest bliver testet.

Dømmer man ham ude på grund af hans historik, så dømmer man også systemet ude og fastslår, at man kan dope sig uden at blive opdaget. Hvis man omvendt tror på, at antidopingsystemet virker, så skal man bare knytte sylten og anerkende, at manden har al mulig ret til at køre og vinde.

Flop: Aqua Blue Sport

Danske Lasse Norman Hansen var en af de ryttere, der pludselig stod med håret i postkassen, da Aqua Blue Sport lukkede. Siden fandt han nyt job på prokontinentalholdet Corendon-Circus. Foto: Ritzau Scanpix / Claus Bonnerup.
Danske Lasse Norman Hansen var en af de ryttere, der pludselig stod med håret i postkassen, da Aqua Blue Sport lukkede. Siden fandt han nyt job på prokontinentalholdet Corendon-Circus. Foto: Ritzau Scanpix / Claus Bonnerup.
 

Nytænkning og innovation var hjørnesten i dette forsøg på at forny sporten. Det irske hold, som nu er lukket og stadig skylder folk penge, blev endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå, når en utålmodig rigmand rykker ind i sporten og vil forandre den uden at have føling med den. Rick Delaney hedder manden bag Aqua Blue Sport. Før ham hed blålysene Oleg Tinkov og Flavio Becca.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Top: Michael Valgren

Michael Valgren fotograferet under årets Tour de France. Foto: Ritzau Scanpix.
Michael Valgren fotograferet under årets Tour de France. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Året bød på et væld af store danske præstationer, men Valgren overskygger Søren Kragh, Mads Pedersen, Magnus Cort og de andre. Valgren stillede op som favorit i Amstel Gold Race og vandt, og det er et udtryk for høj, høj klasse. Han vandt også Omloop Het Nieuwsblad og blev nummer fire i Flandern Rundt. Han er en rytter i særklasse.

Flop: Jakob Fuglsang

Jakob Fuglsang ved VM i Østrig, hvor han sluttede som nummer 20. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Jakob Fuglsang ved VM i Østrig, hvor han sluttede som nummer 20. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

Fuglsang var de facto en fiasko i Touren i 2018, selv om han sluttede på en samlet 12. plads. Målet var top tre, men han faldt ganske eftertrykkeligt igennem i et løb, hvor alt spillede til hans fordel. Hans fysiologiske data var bedre end nogensinde, han var ubestridt kaptajn, han havde et stærkt hold til sin rådighed, alt var lagt an på Tour de France, han havde sin personlige træner ved sin side, og han væltede ikke. Alligevel kunne han ganske enkelt ikke følge med, da det virkelig gjaldt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Top: Kampen mod doping

Michael Rasmussen kører til dopingkontrol efter 12. etape af Tour de France 2007. Foto: AP / Christophe Ena.
Michael Rasmussen kører til dopingkontrol efter 12. etape af Tour de France 2007. Foto: AP / Christophe Ena.
 

Jeg stemmer for.

Flop: Antidopingsystemet

Chris Froome på vej til dopingkontrol under Tour de France i 2013, som bød på hans første af hidtil fire sejre i løbet. Foto: AP.
Chris Froome på vej til dopingkontrol under Tour de France i 2013, som bød på hans første af hidtil fire sejre i løbet. Foto: AP.
 

Endnu en gang fik vi demonstreret, at forestillingen om lige vilkår for alle atleter er en illusion. Chris Froome havde de økonomiske muskler til at modstå den træge, langsommelige sagsbehandling, som er blevet antidopingsystemets kendetegn. Han fik lov at køre, mens hans salbutamol-sag blev behandlet, og imens tjente han næppe under to millioner kroner om måneden. Og så blev han mirakuløst clearet til at køre Touren kun dage før deadline.

André Cardoso har tjent til føden som cykelguide i Portugal, siden han blev fældet for epo i 2017. Et år senere blev hans B-prøve forkastet som ’ufyldestgørende’, men han fik alligevel fire års karantæne.

To sager, der med god grund får udenforstående til at tvivle på, at systemet overhovedet virker.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Top: En rask Tour-vinder

Waliseren Geraint Thomas i den gule trøje i Tour de France i 2017. I år vandt han overraskende løbet. Foto: Claus Bonnerup.
Waliseren Geraint Thomas i den gule trøje i Tour de France i 2017. I år vandt han overraskende løbet. Foto: Claus Bonnerup.
 

Endnu en gang fik Team Sky en banerytter placeret øverst på Tour-skamlen i Paris, og glædeligt er det at høre, at Geraint Thomas ikke er astmatiker som tidligere kaptajner på det britiske storhold. Bradley Wiggins led i al hemmelighed så meget under sin livslange astma og allergi, at han måtte have et skud kortison for at kunne vinde Touren i 2012, og Chris Froome har i sit liv været plaget mere af sygdom end de fleste almindelige mennesker. Blandt andet sneglefeber, tyfus og nældefeber har han døjet med ved siden af sin slemme astma. Alligevel har han altså vundet seks Grand Tours.

Geraint Thomas er beviset på, at også raske mennesker kan nå langt i sporten.

Flop: De stærke syge

Simon Yates fejres som førende rytter i Vuelta a Espana efter 16. etape i år. Han holdt fast i førertrøjen hele vejen til Madrid og sikrede sig sejren i sin første Grand Tour. Foto: Ritzau Scanpix / Ander Gillenea.
Simon Yates fejres som førende rytter i Vuelta a Espana efter 16. etape i år. Han holdt fast i førertrøjen hele vejen til Madrid og sikrede sig sejren i sin første Grand Tour. Foto: Ritzau Scanpix / Ander Gillenea.
 

Astmatikeren Chris Froome vandt Giroen, og astmatikeren Simon Yates vandt Vueltaen. Tænk, hvad de kunne udrette, hvis de ikke havde åndedrætsbesvær.

Se også: Kyllingen jubler efter dansker-show: - Et helt forrygende løb

Se også: Kyllingen om Riis: Ingen skal savne ham - hans rolle er udspillet

Se også: Dansk komet tæskede verdenseliten: ‘Han er stadig bare en bonderøv’

Alt var i en kort stund som det lykkeligste eventyr for Michael Rasmussen, der stod til at vinde Tour de France i 2007. Men så gik det galt. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Da trøjen blev flået af: Fra himmel til helvede

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere