Riis er færdig på Tinkoff-Saxo

Bjarne Riis er færdig som sportsdirektør, skriver holdet i en pressemeddelelse

(Foto: Claus Bonnerup)
(Foto: Claus Bonnerup)

Med øjeblikkelig virkning er Tinkoff-Saxo og Bjarne Riis blevet enige om at stoppe samarbejdet, skriver holdet i en pressemeddelelse.

Rygterne har svirret om Riis' fremtid siden tirsdag formiddag, hvor det blev officielt, at 'Ørnen fra Herning' var blevet suspenderet, men nu er det så helt officielt. Riis er ikke længere en del af det cykelhold, som mange betegner som hans livsværk-

Se også: 'I aften er det slut for Riis'

- Tinkoff Sport A/S og Bjarne Riis er nået frem til en fælles aftale om at afbryde alle kontrakter, der er indgået mellem Tinkoff Sport A/S og Bjarne Riis med øjeblikkelig virkning.  

- Alle dele af aftalen skal forblive hemmelig og begge sider skal afholde sig fra at udtale sig yderligere, skriver holdet i pressemedelelsen.

I den meget kortfattede pressemedelelse kommer man ikke ind på, hvordan den sportslige struktur skal se ud i fremtiden.

- I starten af næste uge vil Tinkoff Saxo og Saxo Bank, i en ny erklæring, fortælle hvordan strukturen kommer til at blive i den tekniske og sportslige del af holdet, skriver de.

Se også: Bliver Riis' fremtid afsløret? Tinkov har nyt om sportsdirektør-posten

Meget tyder på, at det bliver italieneren Omar Piscina, som kommer til at overtage Riis' plads i den øverste sportslige ledelse. Han har tidligere været en del af Tinkov cykelhold og er på god fod med russeren.

Cykelholdet slutter deres meddelelse af med at takke fans og sponsorer og udtrykker store forventninger for fremtiden.

188 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere