Riis er stadig ikke teamejer

World Tour-holdet NTT Pro Cycling er fortsat 100 procent ejet af stifteren Douglas Ryder, men Bjarne Riis forsikrer, at det stadig er intentionen at overtage en del af holdet

Bjarne Riis' længe ventede comeback som teamejer på World Tour-niveau er blevet amputeret af coronapandemien, men han har brugt løbspausen på at optimere rytternes træning, fortæller han. Foto: Ernst van Norde.
Bjarne Riis' længe ventede comeback som teamejer på World Tour-niveau er blevet amputeret af coronapandemien, men han har brugt løbspausen på at optimere rytternes træning, fortæller han. Foto: Ernst van Norde.

Intet er forløbet som forventet og planlagt i denne cykelsæson, hvor coronapandemien har lukket alt ned. Heller ikke Bjarne Riis’ delvise opkøb af det sydafrikanske World Tour-hold, NTT Pro Cycling, er blevet effektueret.

Bjarne Riis og hans kompagnoner Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersen er således endnu ikke formelle medejere af holdet. Det bekræfter Bjarne Riis over for Ekstra Bladet.

- Der er som sådan ikke noget nyt. Det er stadig intentionen fra alle parter, at vi skal overtage en del af holdet, men det er ikke formelt sket endnu, siger Riis, som er ansat som ‘general manager’ på holdet.

Partnerskabet med sydafrikaneren Douglas Ryder, som er stifter af virksomheden bag cykelholdet, Ryder Cycling, blev annonceret på en pressekonference 8. januar på Hotel D’Angleterre i København.

Få dage efter offentliggørelsen af aftalen med Douglas Ryder og NTT Pro Cycling mødtes Riis for første gang med hele holdet på en træningslejr i Dénia i Spanien. Foto: Ernst van Norde.
Få dage efter offentliggørelsen af aftalen med Douglas Ryder og NTT Pro Cycling mødtes Riis for første gang med hele holdet på en træningslejr i Dénia i Spanien. Foto: Ernst van Norde.
 

Aftalen var faldet på plads kort forinden, og der var ikke fundet tid til at udforme en kontrakt og formalisere aftalen. I stedet blev der givet håndslag på aftalen med en hensigtserklæring - et såkaldt ‘letter of intent’ - som så siden skulle erstattes med en egentlig kontrakt.

Coronakrisen og siden opløsningen af Virtu Cycling Group kom imidlertid på tværs, fortæller Riis.

- Vi skal lige have styr på det hele, da vi stadig er i gang med nedlukningen af Virtu. Men intet er forandret i forhold til det, vi gerne vil, og det, som Doug gerne vil, siger Bjarne Riis.

- Vi skal finde ud af, hvilket regi vi skal køre holdet i, og det har været vanskeligt under de omstændigheder, der har været i de seneste måneder. Nu håber vi snart at kunne holde et møde, så vi kan få tingene på plads, siger Riis.

- Er det stadig dig, Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersen, der står som købere?

- Det er intentionen, siger Bjarne Riis.

Jan Bech Andersen skriver i en sms til Ekstra Bladet, at det ‘stadig debatteres’, hvordan ejerskabet af NTT Pro Cycling skal organiseres.

Se også: Dybt uenig: - Egoistisk udtalelse

Se også: Pressede cykelhold gruer for Tour de France-aflysning

Se også: Virtu Cycling lukker ned

Rudy Pevenage var en faderfigur for Jan Ullrich i hovedparten af hans professionelle karriere. Foto: Thomas Sjørup. Cykling - 20. maj. 2020 - kl. 15:15 Han ved hvor svindler-lægen er

Se også: Oleg Tinkov har kræft

22 kommentarer
Vis kommentarer