Riis fik raserianfald på Tour-vinder

Carlos Sastre benægter, at Bjarne Riis bad ham dope sig - men fortæller samtidig om, hvorfor forholdet mellem de to gik i stykker

Carlos Sastre kørte for Bjarne Riis' cykelhold fra 2002 til 2008 og havde et nært forhold til den danske direktør - indtil de kom på kant med hinanden i 2008. Hvad der var årsagen til, at de kom på kant, er de ikke helt enige om den dag i dag. (Foto: Claus Bonnerup)
Carlos Sastre kørte for Bjarne Riis' cykelhold fra 2002 til 2008 og havde et nært forhold til den danske direktør - indtil de kom på kant med hinanden i 2008. Hvad der var årsagen til, at de kom på kant, er de ikke helt enige om den dag i dag. (Foto: Claus Bonnerup)

Det har vakt en vis opmærksomhed, for nu at sige det mildt, at Bjarne Riis ifølge Anti Doping Danmarks (ADD) meget omtalte rapport opfordrede Carlos Sastre til at dope sig før Tour de France i 2008.

- Det ser ud til, at du stadig godt kunne bruge nogle små poser med blod. De andre bruger det. Vi ved med sikkerhed, at Discovery bruger det, sagde direktøren for det daværende for CSC-hold ifølge rapporten til sin spanske stjernerytter.

En glad Tour-vinder og en glad holdejer. Men Carlos Sastre ville ikke længere samarbejde med Riis på grund af Riis' angivelige opfordring til bloddoping. (Foto: AP/Bas Czerwinski) Cykling - 23. jun. 2015 - kl. 11:56 Tour-vinder skred efter doping-forslag fra Riis

Oplysningen kommer fra en anonym kilde, som altså ikke kan konfronteres med sin oplysning.

Og Carlos Sastre, der endte med at vinde et tæt Tour de France samme år, husker overhovedet ikke den samtale.

- Jeg ved ikke, hvad der er kommet frem, men jeg husker ikke den samtale, siger Sastre til cyclingnews.com.

- Han (Riis) kender mig, han ved, hvordan jeg er, og jeg tror ikke, han ville have sagt det. Men jeg husker det ikke, siger Sastre.

Dopingdømte typer som Bjarne Riis bør ikke kunne fungere i international cykelsport, mener Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan) Allan Olsen - 23. jun. 2015 - kl. 13:24 Sørg nu for, at Riis ALDRIG kan arbejde med cykling igen!

Bjarne Riis husker åbenbart godt samtalen, for han siger til ADD's rapport, at Sastre forlod CSC-holdet i vrede på baggrund af netop den samtale. Riis siger dog også, at Sastre misforstod det, der blev sagt, muligvis på grund af, at den foregik på engelsk.

Ifølge Bjarne Riis gjorde han blot Sastre opmærksom på, at der var andre i feltet, der brugte bloddoping.

Ifølge den spanske rytter selv, forlod han det danske cykelhold, fordi han hellere ville køre for Cervélo Test Team.

- Han spurgte mig hvorfor, og jeg sagde: 'Jeg vil ikke have problemer med nogen på holdet. Schleck-brødrene er unge ryttere, og du tror på dem, og jeg vil ikke skabe problemer for nogen.'

Se også: Fortier sandheden: Riis tilbageholder doping-viden

- Schleck-brødrene var på vej op som de nye talenter, og jeg nærmede mig slutningen på min karriere. Jeg havde muligheden for at starte et nyt projekt, Cervélo Test Team, og det var derfor, jeg rejste, siger Sastre til hjemmesiden.

Den tidligere Tour-vinder forklarer også, at Bjarne Riis blev rasende på ham, da Sastre tog flere holdkammerater med sig til sit nye hold. Det kom til at stort sammenstød under Vuelta a España.

Hør Ekstra Bladets Brian Askvig fortælle om Bjarne Riis' rolle i dopingsagen herunder:

- Han var meget vred på mig. Han sagde, at jeg var ude på at smadre holdet. Han mistede fuldstændig besindelsen. Jeg sagde til ham, at jeg ikke var ude på at ødelægge hans hold, jeg ville bare køre for et andet hold og spurgte folk (om de ville med).

- Det er det eneste, jeg husker om, hvorfor forholdet til Bjarne Riis gik i stykker, siger den i dag 40-årige Sastre.

Carlos Sastre blev aldrig testet positiv for doping i sin karriere. Han var heller ikke en del af undersøgelsen omkring den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes, der havde en lang række cykelryttere som klienter.

Var Bjarne Riis som holdejer vidende og evt. bagmand for systematisk dopingbrug? Det er en af de ting, som ADD-rapporten skal give os svar på tirsdag (Foto: Jens Dresling) Cykling - 23. jun. 2015 - kl. 07:29 Analyse: Riis i centrum i endeligt opgør eller tandløs rapport

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere