Riis forudser historisk Fuglsang-triumf

Selv om hans Astana-mandskab er decimeret, er Jakob Fuglsang øverst på Bjarne Riis’ liste over favoritter til at vinde Giroen

NTT-manager Bjarne Riis tror, at Jakob Fuglsang kan vinde Giro d'Italia i år. Foto: Tariq Mikkel Khan
NTT-manager Bjarne Riis tror, at Jakob Fuglsang kan vinde Giro d'Italia i år. Foto: Tariq Mikkel Khan

Det er godt 24 år siden, at Bjarne Riis lod sig hylde i Paris som vinder af Tour de France.

Hverken før eller siden den julidag i 1996 har en dansker vundet en Grand Tour.

Men i år kan Jakob Fuglsang blive den næste i rækken. Det forudser Riis, der som holdmanager for NTT Pro Cycling selv er til stede ved dette års Giro d’Italia.

- Ja, det tror jeg faktisk. Men det skal jo også kunne flaske sig. Jeg tror, at Fuglsang har den form, der skal til. Lad os se, når de store bjerge kommer, siger Bjarne Riis til Ekstra Bladet.

Den erfarne holdmanager ved om nogen, at et tre ugers etapeløb har det med at give og tage. Riis har selv prøvet at vinde som outsider og lide nederlag som favorit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jakob Fuglsang har været i offensiven flere gange under dette års Giro. Her sætter han konkurrenterne under pres mod toppen af Etna på 3. etape. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang har været i offensiven flere gange under dette års Giro. Her sætter han konkurrenterne under pres mod toppen af Etna på 3. etape. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix

Men indtil videre peger pilen i en fornuftig retning for Fuglsang, lyder dommen. Også selv om vinden blæste danskeren kraftigt tilbage i klassementet, da Giroen lagde fra land med enkeltstarten i Palermo.

- Han var uheldig den første dag, men det var der så mange, som var. Ellers synes jeg, at Jakob ser stærk ud. Han er absolut en af mine favoritter, hvis ikke topfavoritten, siger Riis.

Både Geraint Thomas (Inoes Grenadiers) og Simon Yates (Michelton-Scott) har forladt løbet som følge af uheldige omstændigheder, og de to forhåndsfavoritters fravær gør selvsagt Fuglsangs vej til triumf mindre vanskelig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jakob Fuglsang har åbent meldt ud, at han føler sig godt kørende. Men han har heller ikke lagt skjul på, at han savner sine to løjtnanter, der udgik tidligt af løbet. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang har åbent meldt ud, at han føler sig godt kørende. Men han har heller ikke lagt skjul på, at han savner sine to løjtnanter, der udgik tidligt af løbet. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
 

Men Astana-kaptajnen har også selv måtte sige farvel til to af sine egne støtter i skikkelse af Miguel Angel López og Aleksandr Vlasov.

- Det er selvfølgelig en bet. Hvis de havde været her, havde Astana haft klart det stærkeste hold. Men sådan er omstændighederne. Vi har også haft uheld på vores hold, siger Riis.

Jakob Fuglsang er aktuelt placeret på en 7. plads i det samlede klassement, hvor han har et hul på et minut og 19 sekunder op til den førende João Almeida (Deceuninck - Quick-Step).

Riis forudser historisk Fuglsang-triumf

Jakob Fuglsang styrtede på 7. etape, men kom hurtigt tilbage. Video: Discovery Networks Danmark

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Domenico Pozzovivo (NTT Pro Cycling) er en yderst populær herre i Italien, og lige nu kvitterer han med stor kørsel i Giroen. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Domenico Pozzovivo (NTT Pro Cycling) er en yderst populær herre i Italien, og lige nu kvitterer han med stor kørsel i Giroen. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
 

Imponerer i comeback

Han fylder 38 år i næste måned, men Domenico Pozzovivo (NTT Pro Cycling) synes stadig at være i sin bedste alder.

Den italienske klatrer har mejslet sig fast i toppen af klassementet, selv om han - akkurat som Fuglsang - var uheldig med vinden under enkeltstarten på første etape.

Siden har Pozzovivo startet sin opstigning i den samlede stilling, og nu drømmer NTT-manager Bjarne Riis stort på sin kaptajns vegne.

- Jeg synes, det ser godt ud. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at han nok skal kunne køre med de bedste i bjergene. Og jeg tror det er realistisk, at han kan køre med op omkring podiet i top fem, siger Riis til Ekstra Bladet.

- Min største frygt er styrt og uheld. Kan vi blive forskånet for det, tror jeg, at vi har en god chance for at køre et godt resultat her, fortæller han.

Egentlig var det planen, at den lette italiener skulle have toppet under Tour de France. Men her var det netop uheld, der kostede muligheden for at forfølge et stort resultat.

Pozzovivo ramte en tilskuer og hamrede i asfalten på første etape. Skaderne var så voldsomme, at han få dage efter måtte udgå.

Dominico Pozzovivo røg på hospitalet efter sit styrt i Tour de France. Foto: NTT Pro Cycling
Dominico Pozzovivo røg på hospitalet efter sit styrt i Tour de France. Foto: NTT Pro Cycling
 

Nu har han så effektueret et foreløbig fornemt comeback. Kort efter hans Tour-exit var en ny strategi lagt, fortæller Riis.

- Det første, han sagde, var, at han måske bare skulle forberede sig på Giroen. Han røg på træningslejr med det samme. Det viser kæmpe dedikation fra han side, og så er det fedt, at han er i så god form nu, siger Riis.

Pozzovivo ligger på 6. pladsen i det samlede klassement. Side om side med Jakob Fuglsang.

- Denne chance kommer aldrig igen

Aflysning truer