Riis-rytter vinder landevejs-DM for damer

Erfarne Camilla Møllebro Pedersen kørte alene over stregen og sikrede sig det danske mesterskab på landevej

Følg Cykling

Efter et svært forår i internationalt UCI-selskab kan Bjarne Riis' damehold, Team Veloconcept Women, glæde sig over en tiltrængt triumf på de hjemlige landeveje.

33-årige Camilla Møllebro Pedersen sikrede sig lørdag eftermiddag det danske mesterskab i landevejsløb, da hun kørte alene over målstregen efter 127,5 kilometers udfordringer på ruten omkring Grindsted.

Hun vandt med et par sekunders forspring til Trine Andersen (Elite Cycling Snejbjerg) og Louise Holm (Scandic Thylander), der fik henholdsvis sølv og bronze.

Det er første gang i karrieren, Camilla Møllebro Pedersen kører sig på podiet i kampen om det danske mesterskab.

Sejren var en belønning for en meget aktiv dag på den flade rute i Midtjylland, hvor hun konstant forsøgte at skabe ravage i den forreste del af feltet.

Med ti kilometer igen lykkedes det Møllebro at slå et hul til Andersen og Holm, men duoen nåede op igen blot for at se Riis-rytteren være smartest på opløbsstrækningen.

Sejren er en stor opmuntring for Team Veloconcept, der har haft svært ved at gøre sig gældende på World Tour-niveau i denne sæson.

I torsdagens DM-enkeltstart hentede holdet to medaljer, men løbet endte alligevel som en lille skuffelse, da Pernille Mathiesen og Louise Norman Hansen blev slået knebent af vinderen, Cecilie Uttrup Ludwig.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.