Riis-ryttere nævnt i dopingrapport

Tre nuværende Tinkoff-Saxo-ryttere er blandt 38, der ifølge italiensk avis er blevet efterforsket i den omfattende Padova-sag om doping, skattesvindel og hvidvask af penge

Tjekken Roman Kreuziger er nævnt i rapporten - formentlig i forbindelse med hans tid på Astana-mandskabet. (Foto: Tariq Mikkel Khan).
Tjekken Roman Kreuziger er nævnt i rapporten - formentlig i forbindelse med hans tid på Astana-mandskabet. (Foto: Tariq Mikkel Khan).
Følg Cykling

Fortidens skygge har igen lagt sig over cykelsporten med den over 500-sider lange Padova-rapport om doping, skattesvindel og hvidvask af penge.

Den italienske avis Gazzetta dello Sport har offentliggjort navnene på 38 ryttere, der er nævnt i rapporten, og tre af dem er nuværende Tinkoff-Saxo-ryttere.

Det gælder Roman Kreuziger, Evgeni Petrov og Ivan Rovny. Dertil kommer Alexander Kolobnev og Vladimir Gusev, som tidligere har kørt for holdet.

Kønt ser det heller ikke ud for Jakob Fuglsangs Astana-mandskab, hvis manager, Alexandre Vinokourov, er nævnt.

Det samme er de nuværende ryttere Borut Bozic og Michele Scarponi, hvilket trækker det kasakhiske mandskab længere ned i utroværdighedens dyb. Yderligere en stribe tidligere Astana-ryttere er blandt de 38.

Kreuzigers sag forstyrrer Riis' planer

Holdet venter i disse dage på, at den internationale cykleunion træffer beslutning om, hvorvidt holdet er værdigt til at beholde licensen til World Tour.

Astana-organisationen er i de seneste måneder ramt af ikke færre end fem dopingsager. Uden licens ophører holdets ret og pligt til at køre de største cykelløb i verden, herunder Tour de France.

Cykel-boss suspenderer sit talenthold for doping

De mange ryttere skal have gjort brug af den nu livstidsudelukkede dopinglæge Michele Ferraris tjenester. Ferrari stod bag Lance Armstrong, som i årene 1999-2005 gennemførte et gigantisk dopingsvindelnummer, som sikrede ham syv sejre i Tour de France.

Padova-rapporten har været fire år undervejs.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind