Rørende øjeblik

Kæresten stod klar med kys og kram og datteren på armen, da Jonas Vingegaard kom i mål og ramte Tour de France-podiet som første dansker siden Bjarne Riis

Rørende øjeblik

Se Jonas Vingegaard fejre sejren med familien.

For første gang i 25 år er der en dansker på podiet i Tour de France.

Og efter den afsluttende 21. etape med mål på Champs-Élysées i Paris var der en særlig hyldest til løbets nummer to, Jonas Vingegaard.

Se sidste kilometer af sidste etape af Tour de France 2021 her. Artiklen fortsætter under videoen.

Ved mållinjen stod Thy-stjernens kæreste Trine Marie Hansen klar og gav et ordentligt kys og en velfortjent krammer i et rørende øjeblik, der blev fanget af vågne fotografer.

Også datteren Frida var med på armen af sin mor og var med til at hylde 24-årige far-Jonas, der nu er blevet hele Danmarks nye Tour de France-darling.

Ekstra Bladet talte allerede med Vingegaards kæreste efter 9. etape, hvor danskeren lå nummer fire.

- Jeg er da ved at revne af stolthed. Skal jeg være helt ærlig, som kommer det ikke bag på mig. Jeg har fulgt hans udvikling virkelig tæt, og han har kørt fantastisk de seneste år, sagde Trine Marie Hansen dengang.

Få dage efter tog hun og datteren af sted til Frankrig for at følge Jonas Vingegaard, og siden har hun fulgt succesen på nærmeste hold.

Et rørende øjeblik - i baggrunden får svigermor, Rosa Kildahl, også øjeblikket til familiealbummet. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Et rørende øjeblik - i baggrunden får svigermor, Rosa Kildahl, også øjeblikket til familiealbummet. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
 

Og familien er vant til opmærksomhed. Jonas Vingegaards svigermor, Rosa Kildahl, er således kendt fra tv-programmet 'Den store bagedyst' og er også med på sidelinjen i Frankrig.

Ved det rørende øjeblik i målområdet i Paris måtte hun dog nøjes med en plads i baggrunden, hvor hun også kunne tage billeder af det store tillykke-kys.

Tidligere på ugen var Ekstra Bladet på gaden og spurgte danskerne, hvem der er mest kendt af cykel-Vingegaard og bage-Rosa.