Rørende Tour-øjeblik går verden rundt: - Rigtige mænd græder

Først gav Gerraint Thomas sin støtte til Ergan Bernal på vej op mod Val Thorens, og siden opfordrede briten den kommende Tour de France-vinder til at give følelserne frit løb efter den store triumf

Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, kommenterer her 20. etape

De kørte over målstregen i Val Thorens med snor i de forreste og fat i den lange ende.

Side om side. Akkurat som de slutter i det samlede klassement. Som nummer et og to i Tour de France.

Den nye vinder og den forvarende mester. Ergan Bernal og Gerraint Thomas.

I fællesskab fremstod den respektindgydende INEOS-duo i fuld kontrol på 20. etape, hvor de forsvarede topplaceringerne op mod det populære rejsemål.

For den unge columbianer bliver det en rejse, han aldrig kommer til at glemme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ergan Bernal og Gerraint Thomas slutter som nummer et og to i årets Tour de France. Foto: Chritian Hartmann/Ritzau Scanpix.
Ergan Bernal og Gerraint Thomas slutter som nummer et og to i årets Tour de France. Foto: Chritian Hartmann/Ritzau Scanpix.
 

De seneste tre uger i Frankrig har været et eventyr, der søndag får det gule punktum, den 22-årige komet nok har drømt om, men sikkert også har tvivlet på.

Han kan ånde lettet op nu. Det kan det ikke længere gå galt.

Derfor går et rørende lykønskning fra Gerraint Thomas til Ergan Bernal nu også sin sejrsgang i medier verden over.

Efter lørdagens etapen krammede de to stjerner hinanden  Foran kameraer og mobiltelefoner i massevis. Et tillykke fra mesteren til lærlingen.

En hilsen, der er foreviget i flere af de allerstørste medier.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ergan Bernal blev opfordret til at give følelserne frit løb af sin holdkammerat, Gerraint Thomas, efter etapen med mål på Val Thorens. Her stod det klart, at den 22-årige columbianer er Tour de France vinder anno 2019. Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
Ergan Bernal blev opfordret til at give følelserne frit løb af sin holdkammerat, Gerraint Thomas, efter etapen med mål på Val Thorens. Her stod det klart, at den 22-årige columbianer er Tour de France vinder anno 2019. Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
 

Det emotionelle øjeblik har for længst vundet frem hos France 24, The Guardian og Marca for bare at nævne nogle af de store europæiske giganter.

- Jeg fortalte ham bare, at han skulle nyde det. Han skulle ikke bekymre sig om, hvorvidt han græd. Rigtige mænd græder. Han har en fantastisk karriere foran sig, og det en ære at have været en del af det her. siger Gerraint Thomas ifølge Cyclingnews.

Sammen med Bernal og resten af Team INEOS vil deres parade-kørsel ind mod Paris søndag være det bedste svar til alle kritikere, der har tvivlet på holdet denne sommer. Og dem har der været mange af.

Flere eksperter har talt om sprækker i panseret. At Team INEOS (tidligere Sky, red.) i år  ikke har kunnet stå imod angreb på samme måde som tidligere.

Ekstra Bladets Tour de France-ekspert, Michael Rasmussen, udlagde tidligere i løbet teksten på den måde, at det britiske super-mandskab som noget nyt pludselig var tvunget i offensiven for at erobre den gule trøje.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Team INOES har ikket haft den gule trøje meget denne sommer, men søndag eftermiddag - på vej ned af Champs-Élysées - har det britiske mandskab den på det vigtigste tidspunkt. Foto:  Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
Team INOES har ikket haft den gule trøje meget denne sommer, men søndag eftermiddag - på vej ned af Champs-Élysées - har det britiske mandskab den på det vigtigste tidspunkt. Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix

Julian Alaphilippes (Deceuninck- Quick Step) flyvende færd på enkeltstarten og siden i Pyrenæerne tvang INEOS i tænkeboks, mente eksperten.

- For første gang skal de ud og angribe for at vinde Tour de France. To minutter er ikke let at tage på Alaphilippe på nuværende tidspunkt, sagde Michael Rasmussen efter 14. etape.

Inden Alperne lød spådommen hos TV2 Sports ekspert, Rolf Sørensen, at det var det mest spændende Tour de France, han havde set i mange år.

- Vi ser mand-til-mand-duellerne, som vi sjældent ser. Team INEOS er sårbare. Selvom de stadig ligger lunt i svinget, er de mere mærket, end jeg nogensinde har set, fortalte Rolf Sørensen.

Men da Touren skulle afgøres i de høje luftlag denne uge, viste både Bernal og vejrguderne, hvad der sker, når store kræfter er i spil.

Derfor ender det britiske mandskab med at mærke sejrens sødme. Champagnen på Champs-Élysées.

--------- SPLIT ELEMENT ---------
Venter du også spændt på Premier League? Se Arsenal teste formen i kamp mod Joachim Andersens Lyon søndag klokken 16.00. Opgøret vises eksklusivt for Ekstra Badet PLUS-kunder - kig med her!

Vi har et par måneder tilbage med Lars Bak på landevejene, derfra er det slut. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 28. jul. 2019 - kl. 06:38 En æra er slut: Lars Bak indstiller karrieren

Cykling - 27. jul. 2019 - kl. 20:35 Kunne have ryddet bordet: - Det undrer mig

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere