Rolf Sørensen sænker prisen: Vil sælge for 12 mio.

Rolf Sørensen har sat huset i Vedbæk til salg, og prisen er 12 millioner kroner

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen

TV2's seere måtte tidligere på året undvære Rolf Sørensen som cykelkommentator ved VM, og senere kom det frem, at fraværet skyldtes en personlig sag, hvor den tidligere cykelstjerne kæmpede med alkoholproblemer og skulle skilles fra konen Susanne.

De forsøgte først at sælge huset i Vedbæk for 12.750.000, skrev HER&NU for nogle uger siden, men nu er prisen 12 millioner kroner. Det skriver boligmediet Boliga.

Huset er 399 kvadratmeter, så der er tale om en kvadratmeterpris på omkring 30.000 kroner, hvilket faktisk er i den lave ende for området, hvor gennemsnitsprisen per kvadratmeter er over 45.000.

Rolf Sørensen er stemmen bag utallige store etaper i de største cykelløb. Foto: Tariq Mikkel Khan
Rolf Sørensen er stemmen bag utallige store etaper i de største cykelløb. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Grunden er næsten 2000 kvadratmeter, og hos ejendomsmæglerenkæden Jesper Nielsen beskriver man det som en bolig, hvor der er lagt en masse kærlighed og kvalitietsmaterialer i huset, og at det ligger i naturskønne og romantiske omgivelser.

Huset kan ses her.

Året har været meget hårdt for Rolf Sørensen, der for nylig mistede sin far, den tidligere cykelrytter, Jens Sørensen, men ikke desto mindre har han trofast passet sit job som cykelekspert hos TV2.

Mæglernes guldtips: Sådan forhandler du prisen ned

Mæglerne: Sådan vinder du budkrigen