Rundt 0 på sejrskontoen: Vis nu, hvad I duer til

Sejrsfattigt 2015: Ekstra Bladet kigger tilbage på de danske World Tour-rytteres sæson og ser frem mod 2016

Jakob Fuglsang blev pløjet ned af en motorcykel under årets Tour de France. Ellers kunne han måske have sikret en tiltrængt dansk opmuntring på World Touren (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Jakob Fuglsang blev pløjet ned af en motorcykel under årets Tour de France. Ellers kunne han måske have sikret en tiltrængt dansk opmuntring på World Touren (Foto: Tariq Mikkel Khan)

2015 blev ikke en sæson, der går over i historien for de danske ryttere, der befinder sig på sportens øverste niveau, World Touren. Ingen danske sejre blev noteret på øverste niveau, hvor Jakob Fuglsang kom tættest på med en andenplads i sommerens Tour de France.

Facit på bundlinjen er derfor 0 sejre i en sæson, som flere af de stærkeste danske ryttere sikkert gerne vil glemme hurtigst muligt. Det er for øvrigt anden sæson i træk på World Touren, at vi ikke får en dansker først over stregen. Sidst, det skete, var, da Michael Mørkøv kom først over stregen på sjette etape i Vueltaen 2013.

Men heldigvis er der masser af håb forude. Flere af de underpræsterende ryttere har fundet nyt hold, og især for folk som Matti Breschel, Chris Anker Sørensen og Michael Mørkøv er der forhåbninger om, at luftforandringen vil gavne.

Sammen med Eurosports cykelkommentator, den tidligere professionelle rytter Thomas Bay, kigger Ekstra Bladet tilbage på de danske World Tourrytteres sæson og ser frem mod 2016, hvor der er håb om forbedringer.

Jakob Fuglsang glider mod toppen af Tourmalet i Pyrenæerne på 11. etape af Tour de France 2015. Han tager turen op ad bjerget igen i 2016. (Foto: Tariq Mikkel Khan). Cykling - 22. okt. 2015 - kl. 06:15 Dansk Tour-slaraffenland: Så mange kan stille til start

Stortalenter som Michael Valgren og Magnus Cort har fået mere erfaring, og med lidt mere held vil begge de to - sammen med flere af de rutinerede kræfter - forhåbentlig være med til at gøre 2016 til et jubelår af de større.

Niveauet hos rytterne er til det. Nu skal det bevises på landevejen.

Ekstra Bladet uddeler karakterer for rytternes sæson, mens Thomas Bay vurderer sæsonen og den kommende for de danskere, der skal køre på øverste niveau næste sæson.

Se også: Farvel til Tinkoff: Her er Chris Ankers nye hold

Hverken Chris Anker Sørensen eller Lasse Norman Hansen kører på World Touren næste år, men da de har gjort det i år, er de begge med i vurderingen.

Søren Kragh Andersen er ny mand på World Touren i 2016, men hans 2015 er ikke vurderet, da han ikke har haft de samme præmisser at køre løb på som WT-danskerne.

Søren Kraghs sæson har ellers været flot, hvor etapesejren og den samlede andenplads i det norske etapeløb Tour des Fjords, samt hans to fornemme etapesejre i det stærkt besatte ungdomsløb Tour de l'Avenir, understreger hans kæmpe potentiale.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

6 kommentarer
Vis kommentarer