Så faldt brikkerne på plads: Riis tager kontrol over storhold

Efter måneders gisninger står det nu klart, at Bjarne Riis som ny medejer træder ind i en ledende rolle på det sydafrikanske World Tour-hold NTT Pro Cycling

Michael Rasmussen analyserer dagens store nyhed.

Rygterne har svirret hele efteråret, og de viste sig at tale sandt: Bjarne Riis er tilbage som teamleder på cykelsportens højeste niveau. 

På et pressemøde på Hotel d’Angleterre i København onsdag præsenterede Riis sig selv som medejer af det sydafrikanske World Tour-hold NTT Pro Cycling. Han vil indgå i det daglige arbejde som øverste sportslige leder, hvilket trykker Lars Michaelsen, som er ansat som ledende sportsdirektør, et trin ned i hierarkiet.

Som en del af ejerkredsen i Virtu Cycling Group, som har erhvervet sig en tredjedel af firmaet bag det store cykelhold, får Riis afgørende indflydelse på holdets udvikling i fremtiden. De øvrige ejere af Virtu Cycling Group er milliardæren Lars Seier Christensen og ægteparret Jan Bech og Helle Andersen.

Alle i ejerkredsen er udlandsdanskere, holdet er registreret i Sydafrika, og det er fortsat halvt ejet af stifteren og teamlederen Doug Ryder, men det synes dog at være meningen, at holdet skal fremstå som et dansk projekt, når Tour de France skydes i gang i København næste år. Som World Tour-hold har NTT Pro Cycling ret og pligt til at køre det store etapeløb.

Artiklen fortsætter under billederne...

Bjarne Riis er blevet ny teamleder. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Bjarne Riis er blevet ny teamleder. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Processen frem mod onsdagens pressemøde har været langstrakt og i de seneste måneder har der været lagt næsten tætsluttende låg over det arbejde, der har ført til erhvervelsen af holdet.

Siden slutningen af september, hvor rygtet om Virtus interesse for holdet begyndte at løbe, har det været umådeligt vanskeligt at få relevante personer i Virtu og på NTT Pro Cycling i tale.

Her og der sivede der imidlertid oplysninger ud til offentligheden, hvilket holdt rygtet i live, selv om det som tiden gik blev mere og mere usandsynligt, at en overtagelse af holdet kunne ske allerede til 2020-sæsonen.

For blot en uge siden nøjedes Lars Seier Christensen i sin nytårstale på Facebook at slå fast, at der var chance for, at der ville komme gode nyheder i januar. Den indbyggede tvivl i det udsagn vidner om det intense arbejde, der har fundet sted formentlig helt frem til det tidspunkt, da Virtu tirsdag udsendte invitation til pressemødet.

Bjarne Riis' nye hold

NTT Pro Cycling er et sydafrikansk cykelhold, der blev grundlagt i 2007 under navnet MTN.

Fremover bliver Bjarne Riis team manager for holdet, som havde et rærligt 2019 målt på resultater.

Bliv klogere på holdet her:

* Holdnavn: NTT Pro Cycling.

* Tidligere holdnavne: MTN (2007), Team MTN (2008), MTN Cycling (2009), MTN-Energade (2010), MTN-Qhubeka (2011-2015), Team Dimension Data for Qhubeka (2016-2019).

* Grundlægger: Douglas Ryder.

* Holdstatus: World Tour-hold (siden 2016)

* Antal sejre 2019: 6

* Placering på rangliste i 2019: Nummer 17 ud af 18.

* Holdets store sejre gennem tiden:

Milano-San Remo i 2013 (Gerald Ciolek).

7 etapesejre i Tour de France (2 til Steve Cummings, 4 til Mark Cavendish og 1 til Edvald Boasson Hagen).

3 etapesejre i Vuelta a España (1 til Kristian Sbaragli og 2 til Ben King).

1 etapesejr i Giro d'Italia (Omar Fraile)

* Bedste samlede placeringer i grand tours:

Tour de France: 13.-plads i 2015 til Serge Pauwels.

Giro d'Italia: 10.-plads i 2016 til Kanstantsin Sivtsov.

Vuelta a España: 10.-plads i 2015 til Louis Meintjes.

* Holdets største profiler: Edvald Boasson Hagen, Victor Campenaerts, Roman Kreuziger, Louis Meintjes, Domenico Pozzovivo, Michael Valgren.

* Danske ryttere: Michael Valgren og Andreas Stokbro.

* Danske sportsdirektører: Lars Michaelsen (ledende) og Lars Bak (assisterende).

Her kan du følge Ekstra Bladets dækning fra pressemødet i eftermiddags:

LIVE

Problemerne fra Bjarne Riis' tidligere tid som holdejer er ikke glemte, blot fordi han nu tropper op med et nyt projekt. Foto: Ernst van Norde Cykling - 8. jan. 2020 - kl. 12:35 Kølig velkomst til Riis: Utroværdig og mangler moral

Jakob Fuglsang kørte i år sin bedste sæson nogensinde. Sejren i monumentet Liège-Bastogne-Liège var højdepunktet. Foto: AP Photo/Peter Dejong/Ritzau Scanpix Cykling - 27. dec. 2019 - kl. 07:23 - Det er noget af det mest tossede - nogensinde!

Se også: Lars Bak bliver i feltet - her er hans nye job

Se også: Riis lukker sit hold: Bekymring for fremtiden

Se også: Afslører i ny bog: Truede med at ødelægge Riis' hold

136 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere