Så fik Fuglsang sin unge kone: Se billederne her

Den danske cykelstjerne er nu smedet sammen med sin ni år yngre luxembourgske kone

(Foto fra Facebook - bragt med Jakob Fuglsangs tilladelse)
(Foto fra Facebook - bragt med Jakob Fuglsangs tilladelse)

Jakob Fuglsang var var 25 år, da han i 2010 blev kæreste med luxembourgske Loulou Barsotti.

Den danske Astana-rytter var da lige flyttet til storhertugdømmet efter nogle år ved Gardasøen i Italien. Formålet med at bosætte sig i Luxembourg var at være tæt på brødrene Andy og Fränk Schleck, som han skulle være hjælperytter for på det da nystartede Leopard Trek-mandskab.

Fuglsang var bedste venner med Andy Schleck og var med til en reception for en ny bog om kendte personer fra Luxembourg, fordi Andy var med i bogen.

Med til receptionen var også Loulou, hvis kusine også var med i bogen, da hun havde deltaget i reality-programmet 'Tysklands næste topmodel'. En kontakt opstod, og så tog det ellers fart.

Se også: Var som brødre: Venskabet med Schleck er dødt

Mens det nære forhold til brødrene ikke holdt, knyttede Fuglsang sig tæt til Loulou. Hun var blot 16 år, da de mødtes, og den store aldersforskel vakte nogen opsigt. Også Fuglsang var usikker på, om han var på tynd is.

- I begyndelsen var det lidt specielt for mig. Det var en stor mental barriere for mig, at hun var 16 år, sagde Fuglsang for et par år siden i et interview i BT.

Han holdt dog fast i den høje, slanke kvinde, der har arbejdet som model og har uddannet sig inden for fitness og ernæring. Hun gav heller ikke slip, og efter fem års kæresteri er de to nu blevet hr og fru.

De to blev nemlig gift i starten af oktober måned i år. Den 3. oktober blev parret viet til en stor og meget fin fest, som havde været under planlægning i over halvandet år.

Blandt parrets gæster var de danske cykelryttere Lars Bak og Martin Mortensen med fruer, ligesom den luxembourgske cykelkomet Bob Jungels samt Kim Andersen var inviteret til brylluppet.

De to turtelduer er nu på bryllupsrejse på den anden side af jorden, inden Jakob Fuglsang snart starter forberedelserne til den nye sæson op for alvor.

Se bryllupsbillederne øverst oppe...

Se også: 25-årige Fuglsang scorede ni år yngre kæreste

Se også: Fuglsangs kæreste: Frygteligt at se ham styrte  

1 af 5 (Foto fra Facebook - bragt med Jakob Fuglsangs tilladelse)
2 af 5 (Foto fra Facebook - bragt med Jakob Fuglsangs tilladelse)
3 af 5 (Foto fra Facebook - bragt med Jakob Fuglsangs tilladelse)
4 af 5 Loulou har altid været der for Fuglsang. Her ved Tour de France-afslutningen 2013 (Foto: Tariq Mikkel Khan)
5 af 5 (Foto fra Facebook - bragt med Jakob Fuglsangs tilladelse)
0 kommentarer
Vis kommentarer