- Så giver jeg seriøst ikke et fuck

Tirsdag lufter Mads Pedersen regnbuetrøjen for første gang siden coronapausen, når Vuelta a Burgos indledes

Mads Pedersen blev sidste år den første danske, mandlige cykelrytter til at vinde VM-linjeløbet for professionelle. Her lander han i Københavns Lufthavn efter triumfen. Video/redigering: Rasmus Flindt/Kristian Hansen

Grundet coronapandemien har 24-årige Mads Pedersen langtfra fået den eksponering i regnbuefarverne, som verdensmesteren i landevejscykling normalt får.

Siden midten af marts har cykelsporten ligget stille som følge af pandemien, men tirsdag får Mads Pedersen atter mulighed for at vise sig frem i VM-trøjen.

Det sker, når årets Vuelta a Burgos trædes i gang i Spanien, som er første led i forberedelserne til danskerens sæsonmål - Tour de France, Paris-Roubaix og Flandern Rundt.

De seneste år er VM-trøjen blevet båret af stjerner som Alejandro Valverde og Peter Sagan, der sjældent optræder i roller som rendyrkede hjælperyttere.

Det gjorde Mads Pedersen imidlertid i januar, da han hjalp Richie Porte til sejr i Tour Down Under, og han kommer også til at bære VM-trøjen under årets Tour de France som hjælperytter.

Han er ligeglad med, at nogen mener, det ikke er sådan, den eftertragtede regnbuetrøje skal æres.

- Når folk kritiserer mig for at arbejde for Richie Porte i Down Under eller for ikke at køre min egen chance, så giver jeg seriøst ikke et fuck. Det er ikke mit problem, siger han under et Zoom-interview ifølge Cyclingnews.

- Jeg ved, hvad jeg laver, og jeg ønsker at ære trøjen. Jeg ønsker at gøre det på min måde, og hvis jeg er glad for mine resultater i trøjen, og hvis jeg når mine mål, så kan ingen være skuffede.

Mads Pedersen får til gengæld lov til at køre sin egen chance i de forsinkede forårsklassikere, hvor han altså vil jagte topplaceringer i især Paris-Roubaix og Flandern Rundt.

Årets Vuelta a Burgos slutter lørdag efter fem etaper, som byder på godt med kuperet terræn.

Se også: Riis undrer sig: - Fuldstændigt latterligt

Michael Rasmussen synes ikke, folk skal have medlidenhed med cykelryttere, der har dopet sig. Arkivfoto: Olivia Loftlund Cykling - 30. jun. 2020 - kl. 09:37 Kyllingen: - Meget bekvemt, Nicki

11 kommentarer
Vis kommentarer