Så meget scorede holdene i Touren

Geraint Thomas og co. kørte 5,4 millioner kroner ind i præmiepenge. Jakob Fuglsangs Astana fik 400.000 kroner

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Det britiske cykelhold Team Sky tjente gode penge på holdets deltagelse i sommerens Tour de France.

Med den samlede sejr var Geraint Thomas med til at sikre Team Sky en samlet udbetaling i præmiepenge på 5,4 millioner kroner, hvilket er tre gange så meget, som det næstbedste hold, Team Sunweb, på pengelisten.

Det viser en opgørelse, som hjemmesiden cyclingnews.com har foretaget.

Geraint Thomas samlede sejr udløste en bonus på 3,7 millioner kroner, mens Sky-kollegaen Chris Froome på tredjepladsen kørte en bonus på 750.000 kroner ind til holdet.

Tom Dumoulins andenplads blev belønnet med 1,5 millioner kroner, så Team Sunweb samlet set kunne rejse hjem med 1,8 millioner kroner i præmiepenge.

Størstedelen af præmiepengene uddeles til de hold, der klarede sig godt i klassementet. En etapesejr var blot 82.000 kroner værd.

Danskerholdet Astana, der hentede to etapesejre, kunne derfor blot rejse hjem med 400.000 kroner i præmiepenge.

I alt udbetaler Tour-arrangøren ASO 17 millioner kroner i præmiepenge til de 22 deltagende hold. Det er penge, som efterfølgende bliver beskattet.

Disse ti hold tjente ifølge cyclingnews.coms opgørelse flest præmiepenge i Touren:

1. Team Sky: 5,4 millioner kroner.

2. Team Sunweb 1,8.

3. LottoNL-Jumbo: 1,4.

4. Quick-Step: 1,1.

5. Bora-Hansgrohe: 940.000 kroner.

6. Movistar: 850.000.

7. UAE: 750.000.

8. Bahrain-Merida 640.000.

9. AG2R: 520.000.

10. Trek: 440.000.

Se også: Bornholm på den anden ende: Tour-helten er landet

Magnus Corts Tour de France var en succes trods placeringen som sidste dansker. Foto: All Over Press Tour de france 2018 - 30. jul. 2018 - kl. 17:16 Dansk helt bliver drillet: - De siger, at jeg er den dårligste

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere