Annonce:
Annonce:

Så skete det igen: Topryttere mejet ned af lastbil

To ryttere fra World Tour-holdet Quick-Step er endt på hospitalet efter en træningsulykke i Sydafrika

Det er et farligt erhverv at være professionel cykelrytter, for oftest er rytterne under træning ikke beskyttet af servicevogne som på dette foto af Quick-Step-holdet fra 2016. Foto: Jonas Olufson.
Det er et farligt erhverv at være professionel cykelrytter, for oftest er rytterne under træning ikke beskyttet af servicevogne som på dette foto af Quick-Step-holdet fra 2016. Foto: Jonas Olufson.
Annonce:
Følg Cykling

Torsdag eftermiddag var det professionelle cykelfelt tæt på atter at blive ramt af en tragedie, da en lastbil i Sydafrika kørte to ryttere fra World Tour-holdet Quick-Step ned. En tredje rytter, nemlig Bob Jungels, var med på træningsturen, men han slap uskadt.

De to andre, Laurens De Plus og Petr Vakoc, blev slynget i asfalten og måtte snarest køres på hospitalet. De Plus fik konstateret mindre stødskader på lunger og nyrer. Han ventes udskrevet fra hospitalet inden for få dage, oplyser Quick-Step-holdet i en pressemeddelelse.

Petr Vakoc kom mere alvorligt til skade, idet han pådrog sig flere brud på ryghvirvler, hvilket sender ham under kniven senere torsdag.

I pressemeddelelsen fortæller Bob Jungels, hvad der hændte på træningsturen:

Annonce:

- Jeg hørte pludselig en høj lyd, og sekundet efter så jeg Laurens og Petr på jorden. Jeg så ikke lastbilen komme bagfra, men den må have ramt dem med venstre sidespejl eller måske endog venstre side af fronten (der er venstrekørsel i Sydafrika, red.).

- Jeg løb hen til dem, og jeg kunne se, at de var kommet til skade. En dame i vejkanten hjalp med at ringe efter en ambulance, da vores træner Koen (Pelgrim, red.) bad om hjælp.

- Det var virkelig hårdt at se dem sådan, og jeg håber, de vil komme sig over det her snart. Jeg ønsker de hurtig bedring, siger Bob Jungels i pressemeddelelsen.

Sidste år blev feltet lammet af sorg og chok, da italieneren Michele Scarponi blev dræbt under træning i Italien, da han blev ramt frontalt af en varebil. For to år siden blev seks ryttere fra det tyske Team Sunweb pløjet ned af en bil i Calpe i Spanien, hvilket kostede flere ryttere alvorlige skader.

Cykelverdenen i chok: Fuglsangs holdkammerat død i træningsulykke

OL-sprinter pløjet ned af bil: Karrieren i fare

Bil pløjer ind i danskerhold - verdensstjerne slemt skadet

Sørens søn leverede kæmpe dansk triumf: Tja, fisker kunne han jo ikke blive

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

TILTALE

Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: