Såret stortalent: Jeg græd i min fars arme

Remco Evenepoel brød sammen, da han hørte, at antidopingmyndighederne undersøger ham efter styrtet i Lombardiet

Som om det ikke er nok, at han har brækket bækkenet og går glip af Tour de France, må Remco Evenpoel nu leve med, at han bliver undersøgt af UCI's antidopingmyndighed efter Lombardiet Rundt for et par uger siden.

Årsagen er, som det allerede er beskrevet vidt og bredt, det tv-klip, der viser, at Deceuninck-Quick-Steps sportsdirektør Davide Bramati fisker et eller andet op af lommen på Evenepoel, inden han bliver lagt på en båre og fragtes op fra den kløft, han er styrtet ned i.

Måske logisk for mange i en sport, der fortsat kæmper med dopingens nærmest uendeligt lange skygge. Men for den 20-årige Evenpoel, der end ikke var tænkt på, da alting første gang styrtede i grus forud for Tour de France i 1998, er det forfærdeligt at tænke på.

Sport og Spil Eksperten råder før 2. etape: Den billige joker til dit hold

Det deler han med sine følgere på Twitter, efter landsmanden Serge Pauwels lørdag i tv-programmet Vive le Vélo direkte belgisk tv kaldte sagen for 'en storm i et glas vand'.

- Tusind tak, Serge Pauwels, for at forklare den situation, jeg befandt mig i. Lad mig være helt ærlig. I dag har jeg ligget i min hospitalsseng og grædt i min fars armen. Så dårligt har jeg det. Jeg kæmpede for mit liv i det øjeblik, og mit hold gjorde bare, hvad der var bedst for mig, fortæller han.

Deceuininck-Quick-Steps manager, Patrick Lefevere, har, efter tv-billederne begyndte at dukke op i alverdens medier, forklaret, at der var tale om en såkaldt 'fiish bottle' - en flaske, der ofte indeholder energidrik eller cola til de afsluttende kilometer af et løb.

Pauwels uddybede sin kommentar i tv lørdag:

- Hvis du lægger nogen op på en båre, giver det bare god mening at sørge for, at lommerne på vedkommende er tomme.

'Det er trods alt forbudt'
UCI's præsident, David Lappartient, sagde fredag, at man havde hæftet sig ved en udtalelse, som Bramati var kommet med kort efter styrtet.

- Sportsdirektøren sagde, at han tænkte, Evenepoel var styrtet, da der ikke blev sendt mere data. Hvilken data taler vi om? Det er trods alt forbudt at sende bestemt data, så det er også noget, vi kigger på. Er det kun om den geografiske position, er det en anden sag. Men at dele anden form for data er ikke tilladt, sagde Lappartient.

Sagt med andre ord: Var der tale om data, der kunne bruges til at fremme rytteren og holdets sportslige muligheder, var det forbudt - og dermed strafbart.

Det fik efterfølgende holdet til at svare for sig.

- Som det allerede er meldt ud, var der tale om en lille flaske med ernæring, der blev fjernet for at sikre, at han lå mere behageligt på båren, skrev holdet i en pressemeddelelse.

Se også: Snyder Liverpool efter drama

Se også: Præsident: - Han skal bare vinde igen

Denne sæson bør være 34-årige Romain Grosjeans sidste i Formel 1. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Duer ikke længere: Skift en kører!

FC Midtjylland har lovet Pione Sisto en løn, som gør ham dyrere end Erik Sviatchenko. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Dette løfte afgør Sistos fremtid

14 kommentarer
Vis kommentarer