Særlig gave til Mads Pedersen efter VM-triumf

Pedersen har både striber på trøje og cykel i lørdagens løbsdebut som verdensmester i Tour de l'Eurométropole

Mads Pedersen kan nyde regnbuetrøjen frem til næste års VM. Foto: Jonas Olufson
Mads Pedersen kan nyde regnbuetrøjen frem til næste års VM. Foto: Jonas Olufson

Det er ikke kun på trøjen, at den nykårede verdensmester i landevejscykling, Mads Pedersen, får regnbuestriber.

Hans hold, Trek, har fået specialdesignet en cykel til danskeren, der også har fået striberne på stellet.

- Mads' sejr var en utrolig præstation, siger holdets grafiske chef, Brian Lindstrom, i en pressemeddelelse.

- Med hans nye specialdesignede verdensmestercykel vil vi gerne hylde ham.

Foruden regnbuefarverne har cyklen blandt andet også ordene 'All or nothing' ('Alt eller intet', red.) og 'Underdog' skrevet på stellet.

Mads Pedersen får lørdag løbsdebut i den sagnomspundne trøje og på den nye cykel, når han er med i endagsløbet Tour de l'Eurométropole i Belgien.

Der bliver samtidig tale om et titelforsvar, da danskeren vandt løbet i sidste sæson, efter at han spurtbesejrede blandt andre Jempy Drucker, Oliver Naesen og Jasper Philipsen i opløbet i Tournai.

Med sejren i Harrogate i søndags blev Mads Pedersen den første danske verdensmester i professionel landevejscykling for herrer.

Siden har han været på en hyldestturné, der begyndte ved landingen i Københavns Lufthavn i mandags.

Onsdag var der pandekager på Københavns Rådhus, og torsdag er han blevet fejret i Tølløse på Vestsjælland, hvor den nye verdensmester havde sin opvækst.

Om han efter den omgang har energi nok til at lave endnu et stort resultat, vil vise sig på lørdag i endagsløbet, der strækker sig over 176,7 kilometer.

Se også: Cykelryttere i slagsmål under interview

Se også: Guld-Mads håber: - Lidt kikset, hvis vi selv starter det

Mads Pedersen får formentlig en kontant bonus og en klækkelig lønforhøjelse i sin næste kontrakt efter VM-gevinsten i Harrogate. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Mads P. kan score millioner på VM-triumf

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere