Sam Bennett vinder første sprinter-slag

Irerne fører sig frem i Vuelta a España med etapesejr til Sam Bennett og førertrøje til Nicolas Roche

Sam Bennett vandt mandagens etape af Vuelta a España. Foto: Ritzau Scanpix
Sam Bennett vandt mandagens etape af Vuelta a España. Foto: Ritzau Scanpix

Den irske cykelstjerne Sam Bennett (Bora) var suverænt hurtigst, da 3. etape af Vuelta a España mandag blev afgjort i en massespurt.

Det var første gang i dette års udgave af det spanske cykelløb, at feltets bedste sprintere kæmpede mod hinanden.

På en flad opløbsstrækning i Alicante leverede Bennett en sand magtdemonstration, da han med to-tre cykellængder kørte fra de værste konkurrenter.

Se også: Nyt hold på vej - nu betaler Riis

Belgiske Edward Theuns (Trek) blev toer, mens tredjepladsen gik til sloveneren Luka Mezgec (Mitchelton-Scott).

Den 28-årige irer har været stærkt kørende i det meste af 2019, hvor det er blevet til etapesejre i flere større løb.

Tidligere i august vandt Bennett de tre første etaper af BinckBank Tour i Holland og Belgien.

Mandagens etape på 188 kilometer bød på et langt udbrud med de tre spaniere Hector Sáez Benito (Euskadi), Angel Madrazo Ruiz (Burgos) og Oscar Cabedo Carda (Burgos). Trioen fik undervejs et hul på mere end seks minutter.

Med 40 kilometer tilbage til målstregen i Alicante var det slut, da udbryderne blev hentet på vej mod toppen af dagens sidste stigning.

Flere af de formodede favoritter til etapesejren kæmpede med at holde fast i bagenden af feltet.

Det gjaldt blandt andre Fernando Gaviria (UAE Emirates) og Fabio Jakobsen (Quick-Step). Sidstnævnte kom med hjem og endte på syvendepladsen.

Trods hjælp fra flere holdkammerater måtte Gaviria slippe og var derfor ikke en del af massespurten.

I den samlede stilling er irske Nicolas Roche (Sunweb) fortsat nummer et. Ireren har et forspring på to sekunder til colombianeren Nairo Quintana (Movistar), der vandt 2. etape.

Rigoberto Urán (EF Education First), der også er fra Colombia, er på tredjepladsen otte sekunder efter Roche.

Se også: 22-årig dansker i kæmpe triumf

Se også: Husker du Nicki Sørensen? Nu vil han til Tour'en

Se også: Stor ændring for Danmark Rundt

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere