Saxo Bank-direktør afviser brud med Tinkov

Lars Seier afviser historie fra den franske avis L'Equipe om, at Saxo Bank er på vej ud af sponsoratet med Team Saxo-Tinkoff efter sæsonen

Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen (t.v.) har flere gange udtalt, at han har et fantastisk forhold til Oleg Tinkov. Banken stopper dog ifølge L'Equipe sponsoratet af russerens cykelhold efter Bjarne Riis' exit. (Foto: Claus Bonnerup)
Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen (t.v.) har flere gange udtalt, at han har et fantastisk forhold til Oleg Tinkov. Banken stopper dog ifølge L'Equipe sponsoratet af russerens cykelhold efter Bjarne Riis' exit. (Foto: Claus Bonnerup)

Efter den mindre Twitter-krig, Oleg Tinkov har ført mod den danske cykelnation efter bruddet med Bjarne Riis, melder den franske avis L'Equipe lørdag, at Saxo Bank snart stopper samarbejdet med Oleg Tinkovs cykelhold.

Ifølge den franske avis vil den danske storsponsor stoppe samarbejdet omkring Team Tinkoff-Saxo, når den nuværende aftale udløber med årets udgang.

Det kan Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen ikke skrive under på:

Se også: Tinkov i topform: Tillykke Bjarne!

- Jeg ved ikke hvor folk finder inspiration til den slags artikler, skriver direktøren på facebook.

- Vi har en kontrakt for 2015, som altid etårig, og jeg kan kategorisk afvise at vi har truffet nogen beslutning om 2016. Den beslutning bliver, som altid, truffet i løbet af efteråret, og vil, som altid, afhænge af resultater, værdien af branding, prisen og hvad der er af alternativer. Intet nyt der, skriver Lars Seier Christensen.

Den danske bank lægger angiveligt omkring fem millioner euro (37 mio kroner) om året i cykelholdets kasse ud af et budget på 12 millioner euro (90 mio kroner).

Se også: Sagan lader sig ikke presse af Tinkov

95 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere