Saxo Bank-direktør efter Riis-fyring: Vi fortsætter hos Tinkov

Lars Seier Christensen begræder fyringen af Bjarne Riis, men det var desværre det mest naturlige udgang efter omstændighederne

Lars Seier er ked af Riis-fyring. (Foto: Per Folkver)
Lars Seier er ked af Riis-fyring. (Foto: Per Folkver)

- Det er med stor beklagelse at jeg må konstatere, at Bjarne Riis forlader Team Tinkoff-Saxo med omgående virkning. Dette sker efter fælles aftale mellem de to parter. Jeg har selv de seneste dage forsøgt at mægle mellem parterne og har været i løbende kontakt med både Oleg Tinkov og Bjarne Riis.

- Under forløbet er det blevet klart for mig, at ingen af de to i realiteten var særligt opsatte på at finde en løsning på at fortsætte samarbejdet, og på den baggrund er dette nok det bedste udfald under omstændighederne. Jeg forventer, at der nu bliver ro omkring holdet. Rytterne skal have fred til at koncentrere sig om de mange vigtige opgaver, de står overfor i de kommende måneder.

Se også: Riis er færdig på Tinkoff-Saxo

Sådan skriver Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen på facebook, efter det nu er officielt, at Bjarne Riis ikke længere er sportsdirektør på Tinkov-Saxo. Bank-direktøren begræder tabet af Bjarne Riis, men det betyder ikke, at Saxo Bank stopper deres sponsorat i utide.

- Jeg vil gerne sige Bjarne en stor tak for mange års tæt samarbejde, med både store successer og udfordringer undervejs. Bjarne og jeg vil naturligvis fortsat holde kontakt, da vi ikke blot har været partnere, men også er blevet gode venner igennem de sidste otte sæsoner.

- Saxo Bank fortsætter sit sponsorat i overenstemmelse med den aftale, vi har indgået med Team Tinkoff-Saxo for 2015 sæsonen. Selvom vi altid har gjort det klart, at Bjarne var en meget vigtig faktor for vores sponsorat, gælder vore forpligtelser naturligvis også både ryttere og medarbejdere på holdet, samt vore mange fans verden over. Det gælder ikke mindst de danske fans, da Team Tinkoff-Saxo som bekendt har mange store danske profiler, skriver Lars Seier Christensen-

Se også: 'I aften er det slut for Riis'

Se også: Bliver Riis' fremtid afsløret? Tinkov har nyt om sportsdirektør-posten

Til sidst i sin længere kommentar skriver Lars Seier, at han nu ønsker ro om holdet, og at han fortsat vil bakke op om rytterne. Ekstra Bladet har forsøgt at få en yderligere kommentar fra Lars Seier Christensen, som via sin presseafdeling udtaler, at han ikke har yderligere kommentarer her til aften.

Lars Seier Christensens udmelding kommer efter, at Tinkoff Saxo i en erklæring klokken syv søndag aften gjorde det klart, at Riis ikke længere er en del af holdet.

- Tinkoff Sport A/S og Bjarne Riis er nået frem til en fælles aftale om at afbryde alle kontrakter, der er indgået mellem Tinkoff Sport A/S og Bjarne Riis med øjeblikkelig virkning.  

- Alle dele af aftalen skal forblive hemmelig og begge sider skal afholde sig fra at udtale sig yderligere, skrev holdet i pressemedelelsen.

I den meget kortfattede pressemedelelse kom man ikke ind på, hvordan den sportslige struktur skal se ud i fremtiden.

- I starten af næste uge vil Tinkoff Saxo og Saxo Bank, i en ny erklæring, fortælle hvordan strukturen kommer til at blive i den tekniske og sportslige del af holdet, skrev de.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere