Saxo Bank vender ryggen til Tinkov

Bankdirektør Lars Seier Christensen og Saxo Bank trækker sig som sponsor for Oleg Tinkov, som alene driver cykelholdet videre som Team Tinkoff

Lars Seier Christensen og Saxo Bank er færdige med Oleg Tinkov (Foto: Claus Bonnerup)
Lars Seier Christensen og Saxo Bank er færdige med Oleg Tinkov (Foto: Claus Bonnerup)

Efter otte sæsoner som sponsor for det cykelhold, som Bjarne Riis byggede op fra ingenting til at være verdens bedste, stopper Saxo Bank ved årsskiftet sit sponsorat af Tinkoff-Saxo. Det meddeler Saxo Bank torsdag i en pressemeddelelse.

Sponsoratet var i de senere år efter sigende på fem millioner euro - cirka 37,5 millioner kroner - så det er en stor sponsor, der nu trækker sig ud af sporten indtil videre. Forlydender om, at Saxo Bank vil fortsætte som sponsor for et projekt ledet af Bjarne Riis, er endnu ubekræftede.

- Det har været et stort privilegium at samarbejde med holdet over de sidste otte sæsoner, og vi er utroligt stolte af de mange successer, vi har opnået sammen i den periode, lyder det fra Saxo Bank-direktørerne Lars Seier Christensen og Kim Fournais.

- Vi vil meget gerne takke både det nuværende hold og helte fra tidligere sæsoner, fra Bjarne Riis over Alberto Contador, Peter Sagan, Schleck-brødrene, Fabian Cancellara, Carlos Sastre til Matti Breschel, Chris Anker Sørensen og alle de andre ryttere, hvis hårde arbejde og dedikation har løftet holdet og vores eget brand som sponsor både i Danmark og globalt.

Russere har penge, arabere har penge - danskere har ingen penge, og de er nærige, lyder det fra Oleg Tinkov, der har svært ved at forestille sig, at Bjarne Riis har råd til at købe sit cykelhold tilbage. (Foto: Claus Bonnerup) Cykling - 13. okt. 2015 - kl. 12:33 Tinkov: Bjarne har ikke råd til mit hold - danskere er for nærige

Beslutningen kommer ikke som den store overraskelse, idet det allerede for et par uger stod klart, at Oleg Tinkov havde registreret sit hold alene som 'Tinkoff' i sin licensansøgning til næste års World Tour. Samtidig har adressen teamtinkoff.com i nogen tid ledt den besøgende frem til holdets hjemmeside i lighed med tinkoffsaxo.com.

- Vi vil særligt takke Oleg Tinkov, holdets nuværende ejer, og ledelsen af Tinkoff-Saxo for partnerskabet, og vi ser frem til en god afslutning på året sammen. Cykelsporten altid vil have en særlig betydning for os og vi ønsker holdet fortsat succes, lyder det fra Saxo Bank-ejerne.

Oleg Tinkov og Bjarne Riis i 2014, da alt endnu på overfladen var fryd og gammen. Siden satte Tinkov danskeren på porten og kaldte ham 'doven og gammeldags'. (Foto: Claus Bonnerup). Sport og Spil Comeback-kongen: Sådan kommer Riis tilbage som holdejer

I de otte sæsoner som cykelsponsor har det været Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen, som har været bankens ansigt i cykelverdenen. Han har ofte besøgt holdet i forbindelse med løb og har især under de store etapeløb været hyppig gæst på hviledage og de afsluttende etaper.

Det var dog den anden grundlægger af Saxo Bank, direktør Kim Fournais, som i sin tid tog initiativ til sponsoratet efter at have mødt Bjarne Riis under et ophold på La Santa Sport på Lanzarote. Fournais er i modsætning til Seier Christensen ivrig motionsrytter, og det var ham, der fik bestyrelsen i banken overbevist om, at det var værd at satse på et sponsorat.

Lars Seier Christensen udtræder fra nytår af direktionen i Saxo Bank, men med cykelentusiasten Kim Fournais fortsat ved roret kan banken altså udmærket tænkes at ville træde til som sponsor for et cykelhold, hvis det lykkes Bjarne Riis at føre sin plan om et comeback ud i livet.

Se også: Lars Seier ude af Saxo Banks direktion

1 af 2 Lars Seier Christensen har otte gange besøgt Tour de France som sponsor. Her er han fotograferet under Touren 2014, som var den sidste, hvor Bjarne Riis var med på holdet. (Foto: Claus Bonnerup).
2 af 2 Lars Seier Christensen og Saxo Bank er færdige med Oleg Tinkov (Foto: Claus Bonnerup)
46 kommentarer
Vis kommentarer