PAU (Ekstra Bladet): Med svedperler springende frem på pandebrasken pakkede op mod 100 pressefolk sig mandag sammen i et alt for småt mødelokale på Hotel Mercure til Tinkoff-Saxos pressemøde, og bagest i lokalet stod den store Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen, som er kommet til Tourens hviledag for at følge sit hold.
Kyllingen: Drop den moralske pegefinger
Trods den kvælende hede og den ringe albueplads manglede der efter bankbossens mening en mand i lokalet: Bjarne Riis.
- Jeg savner selvfølgelig Bjarne, som er min sædvanlige kammerat, når jeg er til Tour de France, sagde Lars Seier Christensen efter pressemødet, hvor Ivan Basso annoncerede sin retræte fra løbet på grund af en tumor, som blev konstateret på grund af smerter efter et styrt på femte etape.
Tour-feltet presset på lønnen: De kæmper for kontrakten
- Det er første gang, jeg ser Tour de France uden Bjarne, konstaterede Lars Seier og vurderede, at Riis en dag vender tilbage til cykelsporten og Tour de France.
- Det ville undre mig, hvis han ikke kom tilbage. Jeg ved ikke noget konkret, men det ville undre mig, sagde Lars Seier.
Efter sigende skyder Saxo Bank fem millioner euro – omkring 37,5 millioner kroner – i Oleg Tinkovs cykelhold om året. Reklameværdien er formentlig mange gange større, og banken er da også interesseret i at fortsætte i sporten, sagde Lars Seier.
Rygterne går: Riis arbejder på comeback
Om det bliver med Tinkoff-Saxo, har han ikke taget stilling til endnu, siger han. Først efter Touren træffer Saxo Bank en afgørelse om at forlænge eller afslutte sponsoratet.
Efter dagens hviledag venter Pyrenæerne. Se Ekstra Bladets Tour-kommentator Michael Rasmussen vurdere årets bjergetaper:
Se den samlede stilling i Tour de France:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.