Se billederne: Guld-Mads hyldet i lufthavnen

Mads Pedersen landede mandag eftermiddag i Kastrup Lufthavn, hvor han blev hyldet af de fremmødte

- Det kan ikke beskrives med ord, lyder det fra vennerne, der var mødt op for at hylde Guld-Mads. Video/redigering: Rasmus Flindt/Kristian Hansen.

Champagnen popper og fylder engangskrusene, mens en skare af journalister, familie og større og mindre bekendtskaber tager imod hele Danmarks verdensmester i Kastrup Lufthavn.

Søndag vandt 23-årige Mads Pedersen guld ved verdensmesterskaberne i landevejscykling. Mandag blev han modtaget med lange klapsalver, høje hurra-råb og rullende kameraer.

Sammen med blandt andre landstræner Anders Lund landede Mads Pedersen, der var to store smil, i Kastrup Lufthavn omkring klokken 13 mandag.

Her kunne de begge dele deres glæde og udmattelse med den danske presse.

- Jeg har ikke sovet så meget, men til gengæld sov jeg som en sten, smiler en glad, men træt, verdensmester.

Træt, fordi han udledte de sidste kræfter for at slå europamester Matteo Trentin efter et løb, hvor vejret rasede om rytterne.

Et løb, der endda måtte forkortes af samme årsag.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet.

Mads Pedersens modtagelse i lufthavnen

1 af 7  Foto: Jonas Olufson
2 af 7  Foto: Jonas Olufson
3 af 7  Foto: Jonas Olufson
4 af 7  Foto: Jonas Olufson
5 af 7  Foto: Jonas Olufson
6 af 7  Foto: Jonas Olufson
7 af 7  Foto: Jonas Olufson

Mads Pedersen er en eftertragtet ung mand, da han træder ind til sin reception i lufthavnen. Skiftevis manøvrerer han rundt mellem store og små familiemedlemmer og mikrofonholdende journalister.

Alt sammen foregår med et smil på læben. Den unge Trek-Segafredo-rytter tager sig tid til at snakke med de fremmødte.

Blandt dem er en gammel bekendt. Det er Svend Ole Nielsen, der sidder i bestyrelsen i Mads Pedersens første cykleklub, Holbæk Cykelsport.

- Det er jo sindssygt. Fuldstændig sindssygt. Vi har gået og joket med det, men vi havde aldrig nogensinde gået og troet det skulle ske, fortæller han.

Mads Pedersen er stadig engageret i sin gamle klub, som han ind imellem kommer og cykler med. Han fremstår som en mand, det hele ikke stiger til hovedet.

- Mads har is i maven, siger Svend Ole Nielsen.

- Han har kontrakt et år endnu med Trek, men han bliver ikke billigere nu i hvert fald, griner han.

Efter en time i pressens og familiens vold, trækker Mads Pedersen stikker med et bestemt "tak for i dag", inden han og nogle bekendte drager videre.

Se eller gense herunder øjeblikket, hvor den unge mand fra Lejre kører først over stregen.

Se også: Mads P. blev ringet op af kronprinsen: - Tak for det

Se også: En hel cykelverden bøjer sig: - Ingen så dette komme!

Se også: Dansk VM-profil: - Jeg måtte lige stoppe og skide

Se også: Bevæget Leth om VM-triumf: - En ønskedrøm

Se også: VM-sejr fik Kyllingen til at ryste: - Min kæreste tog fat i mig

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere