Se skræk-fotoet: Superstjerne sled sig i mål - så fik han trist melding

Briten Mark Cavendish styrtede på første etape af Tirreno-Adriatico og sled sig med et brækket ribben i mål for så blot at blive diskvalificeret på grund af overskridelse af tidsgrænsen

Sæsonen 2018 tegner til at blive en oplevelse af den slags, der får briten Mark Cavendish til at sprutte af raseri og overhælde enhver med engelske ’four-letter words’.

Onsdag styrtede Cavendish på holdtidskørslen i World Tour-løbet Tirreno-Adriatico og kom så slemt til skade, at han i dag ikke stiller til start på anden etape. Et brækket ribben burde været grund nok, men faktisk er det hans overskridelse af tidsgrænsen på første etape, der gjorde udslaget.

- Planen var at lade ham stille til start på anden etape, men uheldigvis fik han ikke lov til det, da han sluttede uden for tidsgrænsen onsdag, siger Dimension Data-teamlæge Jarrad van Zuydam i en pressemeddelelse.

Mark Cavendish fik kun en enkelt etape af Tirreno-Adriatico i år på grund af et voldsomt styrt. Hans forberedelse til klassikeren Milano-Sanremo er dermed  forstyrret. Foto: Scott Mitchell / Team Dimension Data.
Mark Cavendish fik kun en enkelt etape af Tirreno-Adriatico i år på grund af et voldsomt styrt. Hans forberedelse til klassikeren Milano-Sanremo er dermed forstyrret. Foto: Scott Mitchell / Team Dimension Data.

- Mark var involveret i et styrt med fem kilometer til mål. Han røg ned med ret voldsom kraft, da han kørte cirka 55 kilometer i timen.

- Han pådrog sig adskillige hudafskrabninger og skader på knæ, hofter, hænder og ansigt, men værst var hans smerter i brystet, som viste sig at stamme fra et brud på et ribben i højre side, fortæller Jarrad van Zuydam, som vurderer, at bruddet er ukompliceret og vil hele hurtigt.

Styrtet i Tirreno-Adriatico følger lige efter et klodset styrt i etapeløbet Abu Dhabi Tour, hvor Cavendish pådrog sig hjernerystelse og en piskesmældsskade.

På Twitter sender Mark Cavendish en hilsen og en tak til sine fans efter styrtet i Tirreno-Adriatico:

Klodsmajoren var imidlertid ikke rytteren, men en løbsofficial, som på processionskørslen frem mod den officielle start på første etape pludselig bremsede og sekunder senere havde Cavendish klasket op på bagsmækken.

I første omgang frygtede Team Dimension Data, at Cavendish atter havde beskadiget sin skrøbelige højre skulder, som han to gange har beskadiget i Tour de France med utidig exit af løbet til følge.

Det viste sig dog, at Cavendish ikke pådrog sig endnu en skulderskade. Bliver Cavendish klar i tide, er forårsklassikeren Milano-Sanremo, som han vandt i 2009, næste opgave på programmet.

Bradley Wiggins afviser kategorisk at skulle have snydt. Foto: Peter Dejong/AP/Ritzau Scanpix Cykling - 5. mar. 2018 - kl. 23:32 Wiggins om anklagerne: Nogen forsøger at få mig ned med nakken

Se også: Drømmen nær smadret i frygtelig ulykke: 'Det tærer på mig'

9 kommentarer
Vis kommentarer