Annonce:
Annonce:

Seier om fravalg af Riis: - De skulle skamme sig

Bjarne Riis' manglende invitation til de officielle arrangementer under Tour-starten i Danmark har fået hans tidligere makker Lars Seier til tasterne. Det er 'skamfuldt', hvordan Touren er blevet til et 'politik show', mener rigmanden

Bjarne Riis må håbe på en invitation til at se Tour fra Lars Seiers terrasse. Noget officielt arrangement er han nemlig ikke blevet inviteret til. Foto: Tariq Mikkel Khan
Bjarne Riis må håbe på en invitation til at se Tour fra Lars Seiers terrasse. Noget officielt arrangement er han nemlig ikke blevet inviteret til. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Cykling

Bjarne Riis er den eneste dansker, der nogensinde har vundet Tour de France.

Alligevel kommer han til at se den historiske Tour-start i København hjemme foran fjernsynet.

Riis har nemlig ikke modtaget nogen invitation til åbningsarrangementet - eller nogen andre arrangementer under Touren i Danmark - fra den officielle arrangør, Grand Départ Copenhagen Denmark.

Det kritiseres af Bjarne Riis tidligere forretningspartner, rigmanden Lars Seier, der i et opslag på sin Facebook-profil skriver, at det er skamfuldt.

- Den officielle danske cykelsport skulle skamme sig. Den havde aldrig været, hvor den er i dag uden Bjarne Riis, og dermed havde der formentlig heller ikke været nogen Tour-start i Danmark overhovedet, lyder det indledende fra Lars Seier i Facebook-opslaget.

Annonce:

- Både som udøvende cykelrytter og efterfølgende som ejer og leder af Team Saxo Bank er Bjarne så ubetinget den vigtigste aktør i dansk cykelhistorie og den person, der har gjort allermest for at få danskerne til at interessere sig for cykling, fortsætter han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bjarne Riis og Lars Seier har flere gange forsøgt sig som partnere i cykelverdenen. Foto: Lars Poulsen
Bjarne Riis og Lars Seier har flere gange forsøgt sig som partnere i cykelverdenen. Foto: Lars Poulsen
 

TV2 har rakt ud til Grand Départ Copenhagen Denmark for en forklaring på deres beslutning, og i et skriftligt svar til mediet lyder det, at de har valgt at prioritere at invitere 'officielle repræsentanter for danske myndigheder' frem for danske atleter.

Det huer ikke Lars Seier.

Et 'rent politisk show' lyder det fra rigmanden.

- At man ikke kan anerkende dette ved sådan en lejlighed og i stedet har gjort Touren til et rent politisk show for folk, der intet har gjort for sportens udvikling, er skamfuldt, afslutter Seier sit Facebook-opslag.

Bjarne Riis selv har udtalt til TV2, at han er ærgerlig over ikke at være blevet inviteret.

Annonce:

I 1996 stod Riis øverst på skamlen i Paris som vinder af Tour de France, og i 2007 indrømmede han at have være dopet under Touren. Det medførte, at Den Internationale Cykelunion bad ham om at aflevere den gule trøje tilbage, selvom tidsfristen for at fratage Riis' sin Tour-sejr 11 år tidligere var udløbet.M

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: