Sekunder fra stor triumf: Fuglsang slået på målstregen

Jakob Fuglsang kæmpede for sejren, men blev henvist til andenpladsen i Strade Bianche af Julian Alaphilippe

Se de sidste dramatiske minutter af løbet. Video: Discovery.

Jakob Fuglsang (Astana) var lørdag tæt på den helt store triumf i det italienske cykelløb Strade Bianche.

Den danske cykelrytter måtte i sidste ende se sig henvist til andenpladsen efter en direkte duel mod franske Julian Alaphilippe (Quick-Step), der kørte først over målstregen i Siena.

33-årige Fuglsang havde selv skabt det afgørende angreb, da han med 23 kilometer tilbage af det 184 kilometer lang løb gik til angreb op ad en hård stigning.

Med sig fik danskeren Alaphilippe og belgiske Wout Van Aert (Jumbo-Visma), der dog hurtigt måtte slippe.

Med et hårdt tråd fra Fuglsang fik førerduoen skabt et hul på mere end halvandet minut til den nærmeste favoritgruppe, og alt tydede på, at vinderen skulle findes mellem danskeren og Alaphilippe.

Franskmanden ville sandsynligvis være stærkest i et kapløb på målstregen, og derfor forsøgte Fuglsang flere gange at sætte Alaphilippe.

Da det ikke lykkedes, så begyndte begge ryttere at forberede sig på det afgørende slag.

Det taktiske spil betød, at Wout Van Aert kæmpede sig tilbage til de to førende, men belgieren var ikke i stand til at følge med, da Fuglsang forsøgte sig med et angreb med to kilometer tilbage.

Alaphilippe var mere frisk, og det lykkedes franskmanden at gå forbi Fuglsang, der hovedrystende måtte køre over målstregen på andenpladsen to sekunder efter vinderen.

En triumf i Strade Bianche ville vel nok have været karrierens største sejr i et endagsløb for Fuglsang, der har vundet flere etapeløb.

For blot to uger siden vandt danskeren Andalusien Rundt, og i 2017 endte han som sejrherre i Criterium du Dauphiné.

Strade Bianche er et forholdsvist nyt løb på World Touren, men det er hurtigt blevet populært blandt toprytterne. Undervejs passerer rytterne 63 kilometer med grusveje, og det slutter i Sienas gamle bymidte.

Strade Bianche blev kørt for første gang i 2007, og først for to år siden blev det en del af World Touren, der er cykelsportens øverste kategori.

Intl. fodbold - 9. mar. 2019 - kl. 11:25 Fire mål i debuten: Topscorer falder tre meter i absurd jubelscene

Se også: Landstræner blander sig: - Bedst hvis de ikke har sex

Se også: Kronvidne i bloddopingsag anholdt: Jeg tabte kampen

Med et budgetteret salg på 44 mio. kr. i forventede transferindtægter ligner det et sommersalg af Hany Mukhtar. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Barsk sommer i vente: Brøndby skal sælge spillere for 44 millioner

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere