Selv om de er skind og ben: Så meget spiser en Tour-rytter

Rytterne i Tour de France er nok små og spinkle - men de indtager hver dag så meget som to granvoksne mænd

Fabio Aru fylder depoterne op under en etape. Foto: AP
Fabio Aru fylder depoterne op under en etape. Foto: AP

ROMANS-SUR-ISÈRE (Ekstra Bladet): Der skal noget i maven – ellers er der intet i benene.

En cykelrytter lærer tidligt, at hvis man ikke spiser nok og rigtigt, kan det få konsekvenser. Hvis kroppen pludselig løber mangler energi midt på en hård bjergetape som den i dag, hvor rytterne passerer Croix de Fer, Télégraphe og Galibier, falder hammeren. Hårdt.

Man går sukkerkold, og så hjælper det kun begrænset med en energibar eller en gel pakket med sukkerstoffer.

Se også: Fransk underdog klar til at smadre Froome: Nu rykker vi!

Danske Kim Rokkjær er kok på Trek-Segafredo, og han har mange års erfaring med at lave mad til cykelryttere, så de får det optimale ud af dagen.

Og der skal noget til.

For selv om en Tour-rytter er meget tynd og i gennemsnit er 15-20 kg lettere end en almindelig dansk mand, så indtager rytteren 4000-6000 kalorier om dagen under en Tour de France.

Det er omkring dobbelt så meget som en gennemsnitlig voksen mand indtager. Men det er bydende nødvendigt, da en tung rytter på en hård bjergetape kan forbrænde så meget som 10.000 kalorier.

Men det skal også være de rigtige kalorier, der ryger indenbords – ikke noget med en kongemenu fra den lokale grillbar, der ellers nok indeholder mange kalorier. Næ, rytterne spiser magert kød, fisk, grøntsager og andre sunde ting, kokken lige kan få fingrene i.

Og det er såmænd ikke fordi, der er justeret så meget på menuen op til en udmarvende bjergetape, forklarer Kim Rokkjær.

- På de flade etaper kan de godt få almindelig ris og pasta. Men når de skal i bjergene, så slår vi over i fuldkorn, der ikke indeholder så meget stivelse og er lettere at nedbryde i kroppen, siger kokken.

Han skal ud over at sammensætte en sund menu og holde rytterne så bakteriefrie som muligt også sørge for, at der er rigeligt.

For i modsætning til, hvad mange måske tror, så er der ikke en begrænsning på, hvad cykelryttere må spise.

- Nej, nej. Rytterne ved godt selv, hvor meget de kan tåle. Det behøver jeg ikke at fortælle dem, forklarer Kim Rokkjær.

Han sender dagligt en menu ud til rytterne, så de ved, hvad der venter, når de kommer hjem. For variation og præsentation er en stor del af spise-oplevelsen. Men øjet kan også bedrages.

- Jeg snyder dem også. For man kan få en chokoladekage til at se rigtig nasty ud, men uden at bruge mel, sukker og smør. I stedet bruger jeg æg, honning og olivenolie.

Kim Rokkjær starter sin dag ved sekstiden, hvor han så småt begynder på morgenmaden, og han stopper først, når rytterne har haft aften-skafning – og det kan trække ud til 22-tiden, hvor han allerede har forberedt en del af morgenmaden.

Der bliver ikke gjort den store forskel på etaperne, selv om de er forskellige, men den danske kok kan alligevel fornemme, når nogen af rytterne skal lade op til noget stort.

- Jeg kender intet til holdets taktik, men når en rytter har fået frie tøjler og eksempelvis skal ud at jagte et udbrud og en etapesejr, så kan jeg som regel se det på den måde, han spiser morgenmad på. Han tænker altid lidt mere over det og spiser måske lidt mere tilbageholdent, siger Kom Rokkjær.

Og jo. Han laver også burgere til sine ryttere. Det sker altid før en hviledag, og det er altid en fest.

- De går som regel helt amok, og den får med ost og bacon og guacamole ud over det hele. Det er fast tradition, men kun før en hviledag, siger Kim Rokkjær.

Det spiser de

Morgenmad
Indtages ca. tre timer inden en etape. Er det en hård bjergetape, eller har etapen en hård start, så spises en halv time før.

På Trek-Segafredo består morgenmaden af hjemmeblandet müsli, der er blevet blødt op natten over i rismælk, mandelmælk eller sojamælk. Holdet undgår laktose, da et par ryttere er intolerante, og resten behøver det ikke.

Desuden omelet, havregrød med topping, ris og hjemmebagt brød med pålæg.

Frokost
Den indtages på cyklen via de poser, der bliver udleveret i forplejningszonerne. Kim Rokkjær laver riskager af sushi-ris i to former. En proteinholdig med æg og skinke. Og en sødere med honning og nødder. Det bliver en klæg substans, der kan skæres i skiver og nemt høvles indenbords på cyklen.

Desuden bager han tit kage bagt mestendels på æg med lidt krydderier.

- De danske julekrydderier kan de godt lide. Det får de ellers aldrig, så det bruger jeg ofte.

- Jeg laver mest det mest for at give et alternativ til de energi-geleer, de også spiser meget, siger Rokkjær, der også supplerer poserne med en art udhulet the-bolle med nutella, honning eller smøreost, der kan give et hurtigt energi-tilskud.

Aftensmad
Umiddelbart efter løbet skal der hurtigt fyldes på. Her spiser rytterne en ris- eller pasta-blanding fyldt op med protein i form af æg og kød.

Derefter går turen til hotellerne, hvor der er massage, og først relativt sent efter danske normer kan rytterne gå til bords.

Før i tiden inden ernæring kom på elitesportens dagsorden bestod menuen mest af pasta, ris fisk og kylling. Det er stadig en del af kosten, men der er i dag en meget større variation, samtidig med at fedt, sukker og mel som regel næsten er helt erstattet af mere sunde alternativer.

Og så altså solide portioner.

- At beregne halvanden almindelig portion til aftensmad er ikke helt skudt ved siden af. De får som regel en god fem-retters menu hver dag, siger Kim Rokkjær.

Det kan jo glippe

ROMANS-SUR-ISÈRE (Ekstra Bladet): Kim Rokkjær våger hele tiden over den buffet, rytterne spiser af, når de er samlet for at spise.

Han laver kun med til dem – resten af personalet, der blandt andre tæller sportsdirektør Kim Andersen, må spise, hvad hotellet serverer. Men nogle gange går de alligevel på rov, når Rokkjær har lækre ting på menuen.

- Så siger jeg, at de skal holde fingrene væk. Det er mit ansvar, at rytterne ikke bliver udsat for bakterier. Derfor er jeg den eneste, der skal røre ved deres mad. De kan vente, til rytterne er færdig – hvis jeg altså ikke skal bruge resterne, siger Kim Rokkjær, der slæber alverdens desinficerende midler med sig fra hotel til hotel.

En anden grund til, at Kim Andersen og co. Skal solde nallerne for sig selv, er, at der skal være nok til, at rytterne ikke går sultne i seng. For så kan de finde på at spise nutella-madder på værelserne – og den går ikke.

Faktisk er det kun gået galt med mængden en enkelt gang for Kim Rokkjær.

Det var på en træningslejr tidligt på sæsonen i 2015. Her havde han populært valgt at sætte côte du boeuf på programmet. Han havde stegt en håndfuld og havde skåret skiver af et par stykker, da han forlod spisesalen.

Og da han kom tilbage var det gået galt.

- Ja, Gert Steegmans (tidligere sprinter, red.) tog en hel en selv, og så løb jeg tør. Men han spiste altså op, siger kokken, der trods alt blev tilgivet.

Se også: Nej nej nej! Storløb stopper med podiepigerne

Se også: Valgren til chefen: Send mig i udbrud

Det franske hold poserer før Touren 1950 med den amerikanske skuespiller og instruktør Orson Welles. Louison Bobet ses i den franske mesterskabstrøje, mens Raphaël Géminiani står to pladser til højre for Bobet. Foto: ROGER-VIOLLET. Sport og Spil 'Den store kanon' gik af: Angreb Tour-gigant med gaffel

4 kommentarer
Vis kommentarer