Simon Yates vinder enkeltart i Paris-Nice

26-årige Simon Yates vandt torsdagens enkeltstart i Paris-Nice. Michal Kwiatkowski beholdt løbets førertrøje

Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Temporytteren Simon Yates slog til, da rytterne i etapeløbet Paris-Nice torsdag boltrede sig med en enkeltstart.

Her var den 26-årige Mitchelton-Scott-rytter for stærk for konkurrenterne, og han sejrede foran Nils Politt (Katusha) og Michal Kwiatkowski (Sky).

5. etapes enkeltstart bød på 25,5 kilometer på en rundstrækning ved Barbentane i det sydlige Frankrig.

Den distance tilbagelagde Yates på 30,26 minutter, mens Politt og Kwiatkowski var henholdsvis 7 og 11 sekunder langsommere.

Tredjepladsen på etapen betød, at 28-årige Kwiatkowski beholdt løbets gule førertrøje, og polakken fører løbet med 19 sekunder ned til holdkammeraten Egan Bernal, mens Luis Léon Sanchez (Astana) i den samlede stilling er 28 sekunder efter Kwiatkowski.

Casper Pedersen (Sunweb) blev den bedst placerede dansker på etapen, da han var i mål et minut og 26 sekunder langsommere, hvilket rakte til en 35.-plads.

Enkeltstarten kom dagen efter, at danske Magnus Cort (Astana) sejrede på 4. etape, da han stak af efter at have siddet i et udbrud.

Paris-Nice slutter søndag, når rytterne når i mål i Nice.

Cykling - 13. mar. 2019 - kl. 18:32 Uhyggelige billeder: Topryttere mejer fodgænger ned i stort etapeløb

Se også: Stor dansk triumf: Magnus Cort vinder etape i Paris-Nice

Se også: Dansk teenager bag forrygende rekord: Hurtigere end Contador

0 kommentarer
Vis kommentarer