Sindssyg finale sendte favoritterne i jorden!

En totalt begivenhedsløs etape blev hyperdramatisk, da to voldsomme styrt overskyggede finalespurten totalt

Foto: AP
Foto: AP

Frankrig kan være på den anden ende, for deres franske mester Arnaud Demare tvang cyklen først over stregen, da årets hidtil kedeligste etape skulle afgøres i Vittel.

Men desværre for Demare er hans første Tour de France-etapesejr allerede blevet en bi-historie på det drama, der skete i finalen.

For efter 200 kilometers trøstesløs og kedelig cykling eksploderede det hele i et gigantisk drama. To voldsomme styrt fik alvorlig indflydelse på sprinten.

Først skete der er styrt langt fremme i feltet, der blandt andet sendte den gule førertrøje Geraint Thomas ned og kysse asfalten, også Jakob Fuglsang blev stoppet af styrtet, men heldigvis fik danskeren bremset i tide, og han kom uskadt i mål.

Inde på de sidste 100 meter fra mål skete der nok et voldsomt styrt, da Mark Cavendish blev jordet op mod banden og styrtede voldsomt og rev andre store navne ned med sig i et højhastighedsstyrt.

Cavendish lå længe på asfalten og kom flere minutter senere stærkt lidende ind over stregen, og han lignede bestemt ikke en mand, der er klar til at komme op på cyklen lige med det samme.

Det tegner ikke lovende for Mark Cavendish. Foto: AP
Det tegner ikke lovende for Mark Cavendish. Foto: AP
 

Længe havde det ellers været en fuldstændig uinteressant og begivenhedsløs etape, der skortede på højdepunkter. Guillaume van Keirsbulck fik en meget alene dag i sadlen. Han angreb, straks etapen blev givet fri. Men da ingen andre syntes at have fået samme ide, så måtte Wanty-rytteren indstille sig på en meget ensom dag på cyklen.

Ene mand begav han sig ud i en totalt håbløs kamp. Han fik et kæmpe-forspring, der var langt over 10 minutter, men alligevel var hans foretagende fra start dødsdømt.

En lang og ensom dag i sadlen endte med godt 15 kilometer til mål. Gevinst? Et bjergpoint, tv-tid til sponsorerne og prisen som dagens mest angrebsivrige rytter - helt uden modstand, i øvrigt ...

Men så eksploderede det hele altså inde på de sidste kilometer, hvor alt var kaos, men den franske mester Arnaud Demare nok en gang viste lovende form og snuppede sin første etapesejr i Tour de France nogensinde.

Peter Sagan blev en flot toer, men det skal fortsat tages med stort forbehold, for slovakken var involveret i styrtet med Cavendish, hvor pladsen var trang, og det kan ikke udelukkes, at Sagan bliver deklasseret i spurten, hvor han havde høje albuer fremme for at forsvare placeringen i spurten.

Foto: AP
Foto: AP
 

Det er endnu umuligt at give status på styrtede ryttere og skadernes omfang. Men ingen involveret i styrtet mister tid, da det skete indenfor de sidste tre kilometer af etapen.

Følg med på ekstrabladet.dk, hvor vi vil forsøge at give overblik over den hektiske, vanvittige og brutale afslutning.

Se også: Millionerne ruller: Contador tæt på ny kontrakt

Se også: Tour-krig raser efter voldsomme anklager: ’Kom nu! Hvad laver I?’

25 kommentarer
Vis kommentarer