Annonce:
Annonce:

Skal vise Dannebrog frem i Vueltaen

Den danske mester i landevejscykling, Mads Würtz Schmidt, skal som ventet køre Vuelta a España fra på lørdag

Mads Würtz Schmidt er nyslået dansk mester i linjeløb efter DM-triumfen i juni. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mads Würtz Schmidt er nyslået dansk mester i linjeløb efter DM-triumfen i juni. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Det bliver med Dannebrog i feltet, når Vuelta a España i de kommende uger løber af stablen.

Torsdag har Israel Start-Up Nation-holdet bekræftet, at Mads Würtz Schmidt, der vandt DM i landevejscykling i juni, deltager i den spanske grand tour.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at den danske mester er blevet udtaget.

Würtz Schmidt har tidligere nævnt, at han skulle køre Vuelta a España i år, men det er altså først torsdag - to dage før løbet starter - at Israel Start-Up Nation har offentliggjort, hvem holdet tager med til Spanien.

Målet er at jagte etapesejre, da man ikke har taget en decideret klassementsrytter med, fortæller sportsdirektør Oscar Guerrero.

- Det vigtigste for os er, at vi er meget specifikke med at udvælge de dage, der passer til vores drenge. Vi kommer ikke med en klassementsrytter, så det giver en masse muligheder for hver rytter på holdet til at udse sig en etape - eller to eller tre, siger han på holdets hjemmeside.

Dette års Vuelta bliver Mads Würtz Schmidts tredje grand tour. I 2018 kørte han Giro d'Italia, og i 2019 deltog han i Tour de France.

Vuelta-feltet består af tre danskere. Ud over Mads Würtz Schmidt er Magnus Cort (EF) og Andreas Kron (Lotto Soudal) også udtaget. Sidstnævnte stiller for første gang op i en grand tour.

Vuelta a España bliver lørdag indledt med en enkeltstart på 7,1 kilometer i Burgos.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: