Cykelholdet Tinkoff-Saxo fik lørdag en elendig indledning på etapeløbet Østrig Rundt på grund af en bommert fra arrangørerne.
Løbet blev indledt i Wien med en holdtidskørsel, hvor kun fire - eller halvdelen af Tinkoff-Saxo-rytterne - kørte ned ad startrampen, da uret blev sat i gang.
De øvrige fire ryttere, der blandt andre talte holdets kaptajn Robert Kiserlovski, blev holdt tilbage i minimum 15 sekunder, da arrangørerne ikke var færdige med at tjekke, om cyklerne levede op til kravene.
Tinkoff-Saxo endte sidst af alle mandskaber på den 5,4 kilometer lange holdtidskørsel, der blev vundet af Team Katusha.
Sportsdirektør hos Tinkoff-Saxo, Nicki Sørensen, har klaget over den absurde start, hans ryttere har fået på løbet.
- Vi har klaget til arrangørerne, da vores ryttere var til stede og klar, som det var påkrævet.
Kæmpe Tour-drama: Fuglsang i asfalten
- Det er en kostbar fejl og en skam, da vi er her for at kæmpe om en topplacering i klassementet. Nu må vi vente og se, hvad der kommer ud af vores klage, og om vi bliver kompenseret, siger Nicki Sørensen i en pressemeddelelse.
27 sekunder efter Katusha
Sportsdirektøren fortæller, at der typisk er tre minutter mellem holdenes starttider i andre etapeløb, men i Østrig var der kun to minutter. Det medførte lidt af et kaos.
- En af BMC's ryttere var forsinket, og det betød, at kontrollen af vores cykler begyndte mindre end to minutter før vores planlagte starttid, siger Nicki Sørensen.
- Holdet har gjort meget ud af at forberede sig til Østrig Rundt, og vi vil kæmpe med om sejren, fastslår han.
26 år gammel Tour-rekord molesteret
Tinkoff-Saxo har to danskere i form af Chris Anker Sørensen og Jesper Hansen med til Østrig Rundt.
Tinkoff-Saxo-holdet var som følge af arrangørernes bommert i startområdet hele 27 sekunder langsommere end etapevinderne fra Katusha.
Ud over en prolog består Østrig Rundt af otte etaper.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.