Annonce:
Annonce:

Skandale i Giro'en: Rytter kvæstet af løst hegn

Den italienske cykelrytter Luca Wackermann er færdig i Giro d'Italia, efter han blev ramt af et løst hegn mod slutningen af etapen

Se den absurde situation her.
Annonce:
Følg Cykling

Vinden på Sicilien har skabt udfordringer for rytterne i Giro d'Italia, siden løbet startede i lørdags, men tirsdag gik det helt galt på 4. etape.

Luca Wackermann og Etienne Van Empel fra Vini Zabù – KTM blev således ramt af et løst hegn. Sidstnævnte kunne efterfølgende køre de sidste kilometer i mål, men ifølge holdet har Luca Wackermann ikke gennemført etapen.

Holdet skriver desuden, at Luca Wackermann er ved bevidsthed, og at den fulde historie snart vil komme frem.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

De henviser sandsynligvis til meldingerne om, at det skulle være vinden fra en alt for lavt hængende helikopter, der fik hegnet til at flyve ind i de to cykelryttere. I første omgang skrev Vini Zabù – KTM ellers på Twitter, at det skyldtes den stærke vind.

Annonce:

Arragøren RCS har siden bekræftet teorien om, at det var den lavtflyvende helikopter, der var skyld i uheldet.

Ifølge cykelsportmediet La Flamme Rouge har sportsdirektør Angelo Citracca udtalt følgende til RAI 2.

- Helikopteren fløj for lavt og fik barriererne til at blæse op. Barriererne var ikke fastgjort ordentligt, skulle han have sagt.

Sportsdirektøren gav umiddelbart efter løbet en opdatering på Wackermanns tilstand.

- Wackermann er på hospitalet. Han har brækket kindbenet og en flænge under hagen. Han er ved bevidsthed men kan ikke huske at være væltet eller været med i Giro d'Italia. Nu skal han røntgenfotograferes, siger han.

Et par timer senere skriver holdet på deres hjemmeside, at Wackermann blandt andet pådrog sig en hjernerystelse, brud på næsebenet og skader i knæet.

Ekstra Bladets udsendte i Villafranca Tirrena fortæller, at der få timer efter ulykken er ryddet helt op nede på stedet, hvor alle bannere er fjernet.

Annonce:

Etienne van Empel har siden lagt en besked på Twitter, hvor han skriver:

- Jeg er okay. Kun nogle små rifter på mine fingre. Ved ikke rigtigt, hvad der skete, men ud af ingenting kom barriererne flyvende ind i vores gruppe. Nu er mine tanker hos min holdkammerat Luca, og jeg håber, at der snart vil komme gode nyheder.

Stjernen knust efter Giro-exit

Geraint Thomas trækker sig fra Giroen

 Agent afviser Fuglsang-rygte

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: