Skandale-lægen afviser: Jeg ville ikke dope nogen

Lægen Richard Freeman satte sig grundigt ind i brugen af testosteron som dopingmiddel, før han bestilte 30 doser - og siden hævdede, at de var til behandling af impotens

Richard Freeman risikerer at miste retten til at praktisere som læge, hvis tribunalet i Manchester finder ham skyldig i at have indkøbt doping til atleter, udleveret medicin til patienter uden forudgående undersøgelse og have forsømt at føre journaler. Foto: Tim Goode / Ritzau Scanpix.
Richard Freeman risikerer at miste retten til at praktisere som læge, hvis tribunalet i Manchester finder ham skyldig i at have indkøbt doping til atleter, udleveret medicin til patienter uden forudgående undersøgelse og have forsømt at føre journaler. Foto: Tim Goode / Ritzau Scanpix.

Den tidligere Team Sky-læge Richard Freeman studerede nøje virkningen af testosteron som præstationsfremmende middel ved hjælp af forskning, han fandt på nettet og lagrede på sin computer.

Han kontrollerede testosteron-niveauet i blodet på cykelryttere. 

Og så bestilte han 30 doser testosteron ved en producent.

Men det var bestemt ikke testosteron til brug for doping af atleter, har Freeman igen og igen forsikret i den sag mod ham, der i disse uger afvikles i Manchester.

De 30 doser testosteron var derimod bestilt som en vennetjeneste til Team Sky-træneren Shane Sutton, hævder Freeman. Den australske træner havde angiveligt rejsningsproblemer og skulle bruge testosteron til at styrke sin virilitet.

Sagen kan koste Freeman retten til at praktisere som læge og har lagt en mørk skygge over Team Sky og det britiske cykelmirakel, som indtil nu har resulteret i seks britiske sejre i Tour de France. Dagligt bliver høringen nøje beskrevet i britiske medier, hvor ikke mindst Suttons optræden har leveret overskrifter.

I sidste uge stormede han ud af høringslokalet i raseri over, at Freemans advokat kaldte ham ‘løgner og doper’, og at hans angiveligt blodfattige forplantningsorgan fik en så fremtrædende rolle.

Shane Suttons sexliv bliver ivrigt debatteret som følge af Freeman-sagen og tidligere anklager om chikane og mobning. Foto: Martin Rickett / Ritzau Scanpix.
Shane Suttons sexliv bliver ivrigt debatteret som følge af Freeman-sagen og tidligere anklager om chikane og mobning. Foto: Martin Rickett / Ritzau Scanpix.
 

Sutton har ingen som helst problemer med at ‘få den op at stå’, hævdede han og opfordrede tribunalet til at indkalde hans kone som vidne. Hun ville kunne fortælle, at hendes 62-årige mand ikke skuffer, når det virkelig gælder, lod Sutton forstå.

Freeman, som Sutton har beskrevet som 'en drukkenbolt uden rygrad', arkiverede også på sin computer forskningsresultater om potensmidlet Viagra og dets mulige positive effekt på kroppens produktion af naturligt testosteron, det mandlige kønshormon. Det skriver avisen The Times.

Cyclingweekly.com skriver, at antidopingeksperten David Cowan i sin vidneforklaring om de dokumenter, man har fundet på Freemans beslaglagte computer, især hæftede sig ved, at Freeman har ‘overvåget testosteron-niveauet i cykelrytteres blod’.

Da forsendelsen med 30 doser testosteron blev leveret til Team Skys hovedkvarter i Manchester, indså Freeman, at han havde dummet sig og bragt Team Skys omdømme i fare.

Han forsøgte derfor at overtale leverandøren til at erklære, at der var tale om en fejlleverance. Siden har han indrømmet, at han fortalte løgn på løgn for at dække over sig selv. Nu er han imidlertid nået til et punkt, hvor han kun taler sandt, lyder det. 

18 af 22 anklager om pligtforsømmelse, som det britiske sundhedsvæsen har rejst mod ham, har han erkendt sig skyldig i, men han fastholder, at han ikke ‘vidste eller troede’, at de 30 doser testosteron var til brug for doping af atleter.

Hans forsvar arbejder nu på at få annulleret de fire anklagepunkter, der stadig er uafklarede. Sagen ventes afsluttet i midten af december.

Richard Freeman risikerer at miste retten til at praktisere som læge på grund  af de erkendte fejl, han begik i Team Skys tjeneste for år tilbage. Foto: Tim Goode / Ritzau Scanpix. Cykling Anklage mod Tour-vinders træner: - Han er løgner og doper

Shane Sutton var ledende træner på Team Sky, da Bradley Wiggins vandt Tour de France 2012. Forinden havde han fået dispensation til at få et skud kortison, som er præstationsfremmende, til behandling af allergi. Foto: All Over Press. Cykling Tidligere top-boss chokerer: Forsvarer brug af ulovlig medicin

Jessica Varnish kan ikke forstå, at Den Britiske Cykelunion ikke skrider hårdere ind over for den tidligere tekniske direktør Shane Sutton. Foto: All Over Press Cykling Kvindelig cykelrytter i chok over forbund i sexismesag

Emma Pooley har selv været på det britiske landshold i mange år og har en stærk holdning til den kritik, der i disse dage er af ledelsen. (Foto: Thomas Sjørup) Cykling Britisk cykelsport beskyldt for indgroet sexisme

Cykling Tidligere Sky-træner suspenderet for sexisme

2 kommentarer
Vis kommentarer