Skiftes ud med en mand

Det er slut med to kyssepiger på podiet ved Tour de France. I stedet skal der være en værtinde og en vært

Der vil fremover stå en kvinde og en mand på podiet ved siden af løbets førende. Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix
Der vil fremover stå en kvinde og en mand på podiet ved siden af løbets førende. Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix

En etapesejr eller en ny dag i en af Tourens fire førertrøjer er oftest blevet efterfulgt af en tur på podiet med tilhørende kindkys.

Sådan bliver det ikke under Tour de France, som begynder i næste uge.

- Normalt ser man vinderen omgivet af to værtinder, fem delegerede på den ene side og fem repræsentanter på den anden side.

- Det bliver anderledes med en delegeret, en repræsentant, en værtinde og en vært for første gang, siger Tour de France-løbsdirektør Christian Prudhomme ifølge France24.

- Ja, det er nyt, men vi har allerede gjort det i andre løb i 20 år - for eksempel Liège-Bastogne-Liège.

Egan Bernal kommer ikke til at få selskab af to kvinder under årets Tour de France. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Egan Bernal kommer ikke til at få selskab af to kvinder under årets Tour de France. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
 

Han kommer ikke ind på, om det samtidig også er et endegyldigt farvel til kindkys ved podieceremonierne. I år virker dog sandsynligt for at undgå eventuel smitte af coronavirus.

I 2019 blev næsten 38.000 underskrifter samlet ind i håbet om, at kyssepiger skulle droppes. Underskriftsindsamlerne forklarede, at kvinder 'ikke er objekter eller belønninger'.

Tidligere har danske Eloïse Steen været kyssepige under Tour de France

- Jeg synes bestemt ikke, det er nedværdigende eller kvindeundertrykkende. Det er et arbejde, som ikke kun handler om de fem-ti sekunder, hvor man er i fokus på podiet, sagde hun. Læs mere her.

Også i Formel 1 er pendanten til kyssepiger, gridgirls, blevet droppet. Bare ikke i Monaco i 2018. Der var de tilbage - læs mere her.

Richard Virinque på vej ind i bilen væk fra journalisterne. Foto: Erik Gaillard. Sport og Spil Da Touren mistede sin uskyld: Nøgne ryttere måtte lade sig undersøge

Stor glæde i Frankrig, da André Leducq snuppede Tour-sejren i 1930. Arkivfoto: L'Equipe Sport og Spil Da Touren blev vundet af 'et lig'